Digital skole på sviktende grunn

For lærere med interesse i, hvordan forventningerne til implementeringen af undervisningsteknologi har været, er Geir Haugsbakks bog spændende læsning. Selv om forfatteren er norsk, og bogen derfor handler om den norske skole, er der måske paralleller til den danske skole? I 2003 skrev det norske undervisningsministerium, at forventningerne til uddannelsessystemet var, at det skulle være "blandt de fremmeste i verden, når det gjelder utvikling og pedagogisk udnyttelse" af it. Den forestilling kender vi vel også i Danmark?

I bogen beskrives centrale forventninger og begreber i deres historiske sammenhæng – for eksempel interaktivitet. Særligt interessant er beskrivelsen af, hvordan forventningerne til den nye teknologi først beskrives som læreres hjælpemiddel i undervisningen og siden beskrives som elevernes værktøj i læringsprocessen. Det kan synes som et mindre betydende skift i sprogbrug, men forfatteren viser, at skiftet dækker over noget større. Nemlig, at forventningerne til den rolle, lærere skal spille i implementeringsprocessen, skifter. Lærerne skrives ud af historien! De skal ikke længere være medspillere og aktive udviklere af forestillinger om god undervisning. De skal blot være modtagere, brugere af de nye værktøjer. 

Centralt i bogen er "historien" om, hvordan ny teknologi først ses som murbrækker for revolutionerende forandringsprocesser i skolen, men siden viser sig i historiens lys ikke rigtigt at være det! Det er måske værd at tænke på i en tid, hvor interaktive whiteboards indtager klasselokalerne – hvilken betydning tildeles læreren her?