Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Dialog mellem lærere og kommune i Gladsaxe

I foråret tørnede de sammen i Arbejdsretten - Gladsaxe Kommune og den lokale lærerforening. Forholdet mellem de to forhandlingsparter har i det hele taget ikke været varmt i en årrække. Men nu har en række dialogmøder ført til enighed om folkeskolen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
23. juni 2003, kl. 11:57

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi kan løfte opgaven med at styrke folkeskolen i Gladsaxe i fællesskab", hedder det blandt andet i den nye fælles erklæring fra borgmester Karin Søjberg Holst og formanden for Gladsaxe Lærerforening Henrik Poulsen.

Fællesudtalelsen

"Borgmesteren vil med regelmæssige mellemrum invitere Gladsaxe Lærerforening til drøftelse af aktuelle spørgsmål omkring folkeskolen. Borgmesteren vil i sit budgetforslag søge at sikre folkeskolens budget yderligere resurser", står der også.

"Jeg er meget glad for lærernes konstruktive holdning i denne sag", siger borgmester Karin Søjberg Holst." Det er utrolig vigtigt, at kommunens mange lærere støtter op om at gennemføre de politiske mål, som byrådet har vedtaget. Vi er meget ambitiøse på folkeskolens vegne, og med den nye fælles forståelse er der skabt et godt klima til samarbejde. Det er vigtigt, hvis vi skal forbedre folkeskolen".

Det er dialogen på landsplan mellem Danmarks Lærerforening på den ene side og KL på den anden, som har inspireret i Gladsaxe. På en række dialogmøder mellem på den ene side Gladsaxe Lærerforenings repræsentanter Henrik Poulsen, Poul Hansen og Lone Kropp og på den anden side borgmester Karin Søjberg Holst og formand for Børne- og Undervisningsudvalget Trine Græse er der nu opnået enighed om en række overordnede temaer for, hvordan folkeskolen kan udvikles i Gladsaxe. Der er blevet drøftet udmøntningen af ændringerne i folkeskoleloven, holddannelse, rekruttering og fastholdelse af lærere, skoleledelse og en række andre punkter.

Henrik Poulsen fremhæver især:

"Jeg er meget tilfreds med, at borgmesteren har vist forståelse for lærernes behov for efteruddannelse i forbindelse med de krav og forventninger som den nye folkeskolelov stiller. Og jeg er glad for, at vi i fællesskab gør en ekstra indsats for at tiltrække og fastholde dygtige lærere i kommunen. Det er vigtigt, når vi som lærere skal udvikle den folkeskole, vi arbejder på i det daglige".

Blandt elementerne i fællesudatlelsen er planer om et løntillæg til nye lærere på 3200 kroner og supervision, kurser og anden kompetenceudvikling til de nyuddannede på Gladsaxes skoler. Der skal arbejdes mere med holddannelse på tværs af klasser for at få mulighed for mere varierede undervisningsformer. "Anderledes organisation af undervisningen vil ikke altid nødvendiggøre flere timer" hedder det i erklæringen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dialog mellem lærere og kommune i Gladsaxe

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS