DH underkender forslag om at flytte klagenævnet til Ankestyrelsen

"I Ankestyrelsen vil den forberedende sagsbehandling blive behandlet i et miljø, der er professionaliseret i klagesagsbehandling, og som har stor erfaring i sager fra specialtilbudsområdet", sagde undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun fremlagde forslaget i Folketinget.

Der vil ikke ske en reduktion af sekretariatets medarbejderstab, da den faglige ekspertise skal flytte med til Ankestyrelsen, understregede hun. Alligevel er Danske Handicaporganisationer, DH, bekymret for, om det er muligt at bevare en pædagogisk frem for en juridisk tilgang til klagesagerne, når de placeres i en struktur, der oprindeligt er tænkt til det sociale område.

"Kan vi være sikre på, at ekspertisen i forhold til undervisningsområdet bliver bevaret? Kan vi være sikre på, at afgørelserne fortsat vil virke adfærdsregulerende for kommuner, som systematisk afviger, for eksempel når en kommune har mange sager? Og vil Klagenævnet fortsat have en kontinuerlig dialog med de kommuner, sagerne kommer fra? Det er de tre områder, bekymringerne i mit bagland går på", siger Stig Langvad, formand for DH.

Et lille område risikerer at drukne i den store styrelse

Ankestyrelsen sorterer under Social- og Integrationsministeriet, men løser også opgaver for andre ministerier. Ankestyrelsen er blandt andet klageinstans for sager om folkeskolelovens bestemmelser om fripladstilskud og søskendetilskud.

"Der er altid grund til at være bekymret for, hvordan et lille område som den vidtgående specialundervisning vil blive håndteret i en stor styrelse. Det er ikke en kritik af Ankestyrelsen, men den lille risikerer at drukne i det store, og vi oplever, at arbejdsgangen er lidt anderledes i Ankestyrelsen end i Klagenævnet, hvor man er i tæt dialog med kommunerne om de konkrete sager", siger Stig Langvad.

At medarbejderne fra Klagenævnets sekretariat flytter med, er kun en garanti på den korte bane, mener han.

"På den lange bane kommer de ind i en anden kultur. Hvis politikerne vedtager forslaget, håber jeg, at Ankestyrelsen vil se på vores høringssvar, så man bliver opmærksom på, at specialundervisningen skal behandles anderledes end de sociale sager og arbejdsskadesager, som der er så mange af. Specialundervisningen er karakteriseret af få sager og en tæt dialog med kommunerne", understreger Stig Langvad.

Årsrapporten skal bevares som et lærerigt redskab

Klagenævnet udgiver en årsrapport med data og statistik om det forgangne års sager. Rapporten er et godt redskab til at følge med i, hvordan området udvikler sig. Men DH frygter, at den bliver sparet væk i Ankestyrelsen.

"Rapporten er et stærkt værktøj, fordi den sætter klagerne i perspektiv og også fortæller, hvilke kommuner de kommer fra. Derfor kan rapporten bruges som læring. Det kan sagtens være, at den fortsat vil blive til i Ankestyrelsen, men den er dyr at lave, og også Ankestyrelsen er under økonomisk pres, så vi er bange for, at den ikke bliver prioritet", siger Stig Langvad.

Han ser gerne, at politikerne sender et signal om, at de fortsat forventer en årsrapport.

"Det skal ikke stå i loven, for så detaljerede skal vores lovgivning ikke være. Men jeg vil gerne se et klart incitament i bemærkningerne til loven", siger DH's formand.

Forslaget møder bred politisk opbakning

Under førstebehandlingen af forslaget var der bred enighed blandt de politiske partier om, at det er en god ide at flytte sekretariatet, der i dag har til huse hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet.

"Det vil være en fordel, at klagenævnet løsrives fra ministeriet, sådan at det opnår en uafhængighed, især i de her tider hvor der kan være et vist politisk pres på dem, der skal træffe beslutninger om at skubbe elever ind i den såkaldte normalundervisning", sagde Enhedslistens Lars Dohn.

Den konservative Mike Legarth bemærkede som den eneste DH's bekymring:

"Vi noterer os, at høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer giver udtryk for en stor modstand mod sammenlægningen, idet det fremhæver, at en sammensmeltning vil betyde en ændring fra en pædagogisk til en juridisk tilgang til klagesagerne. Men vi støtter forslaget", sagde han.

DH står alene med sin kritik

DH er den eneste, der har afgivet et skeptisk høringssvar. KL og DLF har ingen bemærkninger til lovforslaget, og det har Ankestyrelsen heller ikke.

I Klagenævnet bemærker flertallet - det vil sige formanden og de medlemmer, som KL og Danske Regioner har indstillet - at det en afgørende forudsætning for at kunne behandle sagerne inden for en rimelig tid, at der afsættes de nødvendige resurser til sekretariatet, og at den faglige ekspertise bevares. Mindretallet udgøres af medlemmer af DH.

Forslaget kommer til anden behandling i Folketinget tirsdag i næste uge og ventes at blive vedtaget en uge senere, så ændringen kan træde i kraft pr. 1. juli i år.