"Vi havde en elev, som elskede at lege med legoklodser, så på hans skema visualiserede vi legetimen med en gul legoklods. Med det resultat, at han kun ville lege med gule legoklodser", fortalte Dorthe Holm på en konference om ADHD i Århus for at illustrere, hvor svært det kan være at finde ud, hvilken hjælp børnene har brug for.
Dorte Holm er børnehaveklasseleder i centerklasserne på Højvangskolen i Horsens og rådgiver sideløbende lærere i kommunens folkeskoler, så de i højere grad kan inkludere børn med ADHD og forstyrrelser inden for autismespektret i den almene undervisning. På konferencen fortalte hun om nogle af de 'opdagelser', hun har gjort i sit eget detektivarbejde.
"Det er vigtigt at få kollegernes accept og forståelse, så man ikke bliver mødt på gangen med ét 'Du har heller ikke styr på ham!' eller 'Hvorfor skal han have en computer - det har ingen i min klasse'. Hvis man fortæller sine kolleger, hvorfor drengen har nogle særlige behov, kan det være, de får øjnene op for, at de har en elev, der ligner. Man skal også være åben på forældremøder. De andre børn fortæller historier om eleven derhjemme, så det er godt at have de andre forældres forståelse", sagde Dorthe Holm.
Tager udgangspunkt i Hvasko-modellen
Dorthe Holm arbejder ud fra den pædagogiske model Hvasko:
H for handicapforståelse: Det er meget vigtigt at forstå, hvad det vil sige at have ADHD.
V for visuelstøtte: Billeder giver ofte bedre information end tekst. De er nemmere at se på afstand og kan bruges som tjekliste.
A for assessment/vurdering: Læreren skal være god til at fokusere på, hvad barnet kan, og hvordan man bygger videre på det.
S for struktur: Man kan ikke bombardere et barn med ADHD med skemaer, voksenstøtter og opgaver. Man må finde en balance mellem, hvor meget og hvor lidt barnet kan magte.
K for konkret: Har eleven brug for tegninger, billeder eller tekst, når han skal se, hvad han skal lave i løbet af dagen? Nogle har brug for at sidde på en pude, når undervisningen går i gang.
O for organisering: Nogle skal sidde med ryggen til de andre elever for at kunne koncentrere sig, andre har brug for at vide, hvad der sker i klassen og skal derfor sidde med ansigtet til. Nogle har brug for at have flere pladser i klassen, for eksempel for at markere om de skal arbejde selvstædigt eller sammen med andre.
Alle skal have, hvad de har brug for
"Vi har en dreng, som har et bord, hvor han kigger lige ind i væggen. Her lærer han, hvad det vil sige at arbejde alene. Men han har også en plads ved fællesbordet til gruppearbejde i midten af klassen. Når det bliver for hårdt for ham at være sammen med de andre, kan han gå hen til sit eget bord. Det er en slags helle, hvor han kan finde ro, men han har mulighed for at vende tilbage til fællesbordet", sagde Dorthe Holm.
De klare bordregler betyder, at han ved, hvordan han skal arbejde.
"Retfærdighed er ikke, at alle får det samme, men at alle får, hvad de har brug for. Måske skal en elev have en bærbar computer, fordi han har svært ved at skrive en stil. Hvis han skal bruge alt for meget krudt på at styre en blyant, tager det fokus fra det at lære".
Løsningerne er ofte simple
Børn med ADHD handler på deres impulser. Derfor kan de ikke vente, til det er deres tur, de afbryder og maser på og har ringe situationsfornemmelse.
Men det kan man alt sammen arbejde med, og ofte er løsningerne simple.
"En lille fyr i børnehaven slog de andre børn for at komme til, når de skulle hente madpakker. Løsningen blev at sende ham ud lidt før de andre", sagde Dorthe Holm.
Børnene hører ofte ting, som andre ikke lægger mærke til.
"Vi havde en dreng, som rejste sig, fordi han kunne høre en dreng med autisme i klassen overfor skrige. Han faldt til ro, da vi tog ham med derover, så han kunne se, at læreren tog sig af eleven. Og næste gang vidste vi, hvorfor han rejste sig midt i timen, og kunne berolige ham med, at læreren nok skulle tage sig af eleven med autisme".
Et nej betyder 'Vent lige lidt'
Mange lærere oplever, at elever med ADHD konsekvent reagerer med et bastant 'Nej!', når de bliver bedt om at løse en ny opgave. Det skyldes, at de mangler evnen til at skifte fokus.
"Voksne opfatter eleven med ADHD som trodsig, men man skal forestille sig, at hans 'nej' betyder: 'Jeg skal lige omstille mig til en ny opgave, så vent lige lidt'. Det gælder så om at lære barnet at sige, at man lige skal vente lidt, for det nytter jo ikke, at han får job som fejedreng og siger nej til at feje videre. Han skal lære at sige, at han lige skal lave kaffe først", sagde Dorthe Holm.
Man kan ikke forvente, at eleven lærer at sige 'Vent lige lidt' i første hug. Det skal automatiseres. Men lige netop automatisering har børn med ADHD svært ved. Dorthe Holm brugte et simpelt toiletbesøg som eksempel.
"For os andre er det ikke noget problem at gå på toilettet, men når vi tænker over det, består det af mange detaljer, som skal indlæres og automatiseres", sagde Dorthe Holm og viste en planche, der begyndte med:
- Slå brættet op
- Lukke bukser op
- Trække bukser ned,
- Trække underbukser ned
- Sidde ned at tisse/stå op at tisse
- Sidde ned at have afføring
- Tørre sig efterfølgende
- Trække underbukser op
- Trække bukser op
- Lukke bukser
- Trække ned i toilettet
- Vaske hænder med vand og sæbe
- Slukke for vandet
- Tørre hænder i håndklæde
"Når noget vi gør så ofte, kan være svært, hvor svært er det så ikke at lære noget helt nyt. Vi skal være præcise og give barnet anvisninger i stedet for forbud. Vi skal ikke sige til eleven, at han ikke på løbe på gangen, men at han skal huske at gå. Vi skal gøre os umage med at være positive, for det er meget mere motiverende, når vi siger: 'Når du har lavet lektier, må du komme ud at spille fodbold' frem for 'Hvis du ikke laver dine lektier, må du heller ikke spille fodbold'", sagde Dorthe Holm.
Konferencen var arrangeret af Confex Danmark A/S.
Detektivarbejde at sænke stressniveauet hos ADHD-børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.