At leve i en plejefamilie angår både plejebørn og biologiske børn på godt og ondt. Det kræver tilpasning, og for de biologiske børns vedkommende skal de være parate til at dele forældrene med de fremmede børn. Bogen beskriver indgående de vanskeligheder, der er forbundet med dette liv.
Intentionen med bogen er dels at sætte fokus på netop de biologiske børns vilkår, dels at give råd og forslag til forbedringer.
Forfatteren har selv været biologisk barn i en plejefamilie, så hun ved af erfaring, hvor problematisk det kan være. Et langt terapiforløb har været nødvendigt for at bearbejde barndommens følelser af isolation, fremmedgørelse og forladthed, og et kompliceret og konfliktfyldt forhold til hendes mor er nøje beskrevet i bogen.
Forskellen mellem en personlig og en privat beretning er ganske lille, men alligevel væsentlig. Her er vægten mere over mod den private del, og man kan få den tanke, at bogen egentlig er en del af selve terapiforløbet. Mange gentagelser, mange detaljerede beskrivelser af personlige episoder, hvor konflikterne har raset, og retfærdiggørelser af private følelser er nogle af de elementer, der er med til at give et private islæt. Stavefejl og sproglige fejl understøtter ligeledes fornemmelsen af en privat beretning. Disse fejl burde udgiveren have været opmærksom på.
Ingen tvivl om bogens berettigelse som øjenåbner for nye plejefamilier, for de biologiske børn og deres behov må så afgjort ikke overses.
Det usynlige liv
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.