Eleverne oplever, at der bliver lyttet til deres perspektiv, de får konkret viden om forældrene og lærernes bekymringer, og de finder ud af, at andre har blik for både deres udfordringer og resurser, når de deltager i et Barnets Stemme-forløb. Det er erfaringen fra København, hvor blandt andet Øster Farimagsgades Skole arbejder med metoden.
Barnets Stemme er baseret på Getting It Right For Every Child-programmet, som er implementeret på alle skoler og førskoler i Skotland. PPR-leder Jette Lentz fra børn- og ungeforvaltningen i København og souschef Kirsten Hanne Hansen fra Øster Farimagsgades Skole fik øje på deet skotske program, da de i et EU-projekt om inklusion kom i netværk med en skole i Edinburgh.
"Vi har prøvet at overføre det skotske børnesyn til vores elever, som er i risiko for at falde fra. Det har givet os mere fokus på, at vi skal have elevens stemme med, for ellers tolker lærerne på, hvad eleven har brug for af hjælp", fortalte Jette Lentz, da hun i sidste uge holdt oplæg om Barnets Stemme på Undervisningsministeriets læringskonference om at øge kvaliteten i specialtilbuddene.
Stormløb på pladserne til ministeriets læringskonference for specialtilbud
Jette Lentz blev suppleret af Kirsten Hanne Hansen:
"Før vi begyndte på Barnets Stemme, havde vi elever, hvor vi antog, hvad der skulle til for at hjælpe dem. For eksempel placerede vi en elev med særlige behov oppe foran læreren, men da vi senere spurgte, om det var en hjælp, svarede eleven, at han følte sig udstillet"
Tværfagligt center på skolen bakker lærerne op
Jette Lentz fortalte om de såkaldte Multi Tiered Sc.hools i USA, som arbejder målrettet på at inkludere alle i fællesskabet. Alligevel har 20 procent af eleverne brug for gentagelser og for at øve sig mere end deres kammerater.
"Skolerne har et resursecenter til at støtte lærerne, men der er stadig fem procent, som har brug for særlig støtte", sagde Jette Lentz.
Det er især de fem procent, som er interessant i Barnets Stemme. Derfor har Øster Farimagsgades Skole opbygget et tværfagligt center på skolen, så lærerne kan få hjælp til at inkludere dem i klasserne.
"Der er ikke specialister nok i verden til at forsyne os med al den viden, vi har brug for, men det har givet os mange værktøjer, at vi med resursecentret har bygget bro mellem almen og specialområdet. I de seneste fire år har vi kun sendt tre elever til specialundervisning uden for skolen, og vi har kun haft en elev i visitationsudvalget for at få bevilget ekstra resurser", sagde Kirsten Hanne Hansen.
Det er nyt for PPR-psykologerne, at de skal ud i klasserne for at observere eleverne og støtte lærerne med supervision.
"Vi et gået fra et kompenserende til et styrkebaseret børnesyn, hvor vi finder sprækkerne ind til, hvor barnet fungerer. Så i stedet for at tale om elevens mangler, tager vi udgangspunkt i det, der fungerer", fortalte Jette Lentz.
Barnets Stemme inddrages som noget af det første
En indsats begynder typisk med en mere uformel kontakt mellem forældre og lærer om de bekymringer, de hver for sig og sammen har for barnet. Når lærer, leder og forældre er blevet enige om, at der er behov for at iværksætte indsatsen, indsamles information om barnets situation. Her er Barnets Stemme et centralt element, som inddrages som noget af det første.
"Barnet er ikke nødvendigvis selv med til det næste møde, men kan være repræsenteret af en voksen ambassadør. Det kan for eksempel være den, som har stået for børneinterviewet", sagde Jette Lentz.
Speciallærere kan ændre elevernes hjerner fra modspillere til medspillere
Intervieweren er den, barnet peger på. Det kan være klasselæreren, en pædagog eller en inklusionsvejleder. Hvis barnet ikke selv har en ide om, hvem det skal være, ser skolen på, hvem der er tættest på barnet.
Et interview tager 20 minutter og tager udgangspunkt i otte trivselsparametre fra FN. De handler for eksempel om omsorg, sundhed og at føle sig respekteret.
"Hvis der er tegn på mistrivsel hos barnet, prøver lærerteamet at skabe et læringsmiljø, hvor eleven udvikler sig", fortalte Kirsten Hanne Hansen.
Børneinterview satte stopper for begyndende fravær
Øster Farimagsgades Skole havde på et tidspunkt en elev i indskolingen med begyndende fravær. I børneinterviewet fortalte han, at han følte sig ensom i klassen, men at han havde en kammerat på skolen. Han fortalte også, at hans far ikke stod op sammen med ham. Faren var arbejdsløs og sov længe.
Med det afsæt aftalte skolen med faren, at han skulle spise morgenmad med sin søn, at kammeraten skulle hente ham på vej til skole, og at lærerne skulle give eleven mere opmærksomhed end hidtil, fordi han ikke havde så mange andre at få omsorg af. Det kunne være i form af en hånd på skulderen, når han sad ved et bord og arbejdede. På den måde lykkedes det at få sat en stopper for det begyndende fravær.
"En anden elev forklarede i børneinterviewet, at det ikke virkede for ham at få 13 opgaver på én gang. Han havde brug for at få færre opgaver. Det er banalt, men det virker", sagde Kirsten Hanne Hansen.
En elev med papegøjesprog afgiver også vigtig viden
En deltager i workshoppen om Barnets Stemme fortalte, at hun arbejder med børn, som er mere optagede af at opfylde forældrenes behov end deres egne.
"Det lyder ikke til, at I har svært ved at få jeres elever til at tale", konstaterede hun undrende.
Det kan være svært, medgav Kirsten Hanne Hansen.
"Men et papegøjesprog er lige så vigtigt for mig, for når en elev tøvende svarer 'det ved jeg ikke', 'det kan jeg ikke svare på' og 'måske', så giver det os en viden om, at der er behov for, at vi opbygger stærkere relationer til ham".
Udfordringen er opfølgningen, tilføjede Jette Lentz.
"Vi kan godt lave et Barnets Stemme-interview, men målet er, at der sker en systematisk opfølgning over tid. For nogle børn vedkommende, kan det vare hele skolelivet, hvor mål bliver opnået, men så sætter man nogle nye"..
Elever fotografer steder på skolen, hvor de bedst lærer
Ikke alle elever formår at sætte ord på deres behov. For eksempel fordi de går i de yngste klasser. Her benytter Øster Farimagsgades Skole sig af mosaiktilgangen.
Jette Lentz forklarede fremgangsmåden med en historie om en arkitekt, som fik til opgave at tegne en legeplads til vuggestuebørn i London.
"Børnene var for små til at fortælle, hvad de kunne tænke sig af legeredskaber. Derfor gav arkitekten dem et kamera med ud på andre legepladser, så de kunne tage billeder af de redskaber, som de syntes var sjove. På den måde fik han synspunkter ind fra de mindst magtfulde i samfundet", sagde PPR-lederen.
På samme måde kan elever lave en fotobog over steder på skolen, som betyder noget for dem.
"Vi kan bruge mosaiktilgangen til at få vores elever til at fortæller, hvor på skolen de bedst lærer, og hvornår de har brug for at komme i timeoutområdet" sagde Jette Lentz.
En plads i skolekoret førte til læringsmål i skolen
Kirsten Hanne Hansen har set elever, som har følt sig afmægtige, ensomme eller vrede, fordi lyset ikke faldt på dem.
"Når vi har sat mål op i et Barnets Stemme-forløb, drøfter vi målene med eleven, så når han oplever mistrøstighed, har forældre og lærere den tilgang, at det ikke var det, de hørte om ham på mødet. Det giver eleven tro på, at livet kan forandre sig for ham", sagde souschefen fra Øster Farimagsgades Skole.
Ved at finde ud af, hvad eleven er optaget af, reducerer man også fokus på, at moren for eksempel er misbruger. Det er så skolens opgave at omsætte den viden om eleven pædagogisk.
"Vi havde for eksempel en elev, hvor vi var overvældede af at arbejde med hans sociale udvikling, fordi det ikke rigtig førte til noget. Så kom han med i skolekoret, og til den første koncert optrådte han som solist. Han fik stor applaus for sit rap-nummer, og det betød, at han følte sig som en del af fællesskabet. Det kunne vi bruge til at sætte læringsmål op for ham", fortalte Kirsten Hanne Hansen.
Det styrker inklusionen at give eleven en stemme i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.