Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Det gode skole-hjem samarbejde

Integrationsministeriets håndbog for lærere, ledere og pædagoger i grundskolen rummer mange gode hensigter og ideer, men går uden om centrale problemer

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er mange rigtige formuleringer, som er velkendte fra den pædagogiske debat, i dette hæfte. Det betones, at forældrene er en væsentlig resurse i elevernes læring. Der skal være klare spilleregler og afstemte forventninger i samarbejdet, og den anerkendende samtale er central i skole-hjem-samtalen, der skal forberedes og komponeres nøje, så budskaberne er klare, og forældrene også kommer til orde.

Titel: Det gode skole-hjem samarbejde

ISBN: 9788792522771

Type: Diverse

Forlag: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Forældre og lærere skal have en fælles forståelse for skolens projekt, og skolelederen skal gøre skole-hjem-samarbejde til et led i skolens samlede udviklingsplan, så der er en fælles linje. Og endelig er læreren leder af arbejdet i klassen. Et godt klassemiljø skabes først og fremmest ved en fokusering på den faglige undervisning, der skal tilrettelægges, så den fremmer et godt miljø. Læreren leder i samarbejde med forældrene både det faglige og det sociale arbejde. Det kan ikke skilles ad.  

De nydanske forældre fokuserer også på det faglige og betragter ofte læreren som en ubestridt leder - i så høj grad, at det er en opgave at få dem til at forstå, at skolen i Danmark er interesseret i en dialog med forældrene. Lærerne har magt til at definere problemerne, men må samarbejde med forældrene og dermed også afgive noget af deres magt.

De gode ideer er imidlertid for generelle. Efter min opfattelse burde man i langt højere grad have fokuseret på nydanskernes specielle problemer.

Væsentlige emner er ikke behandlet. Det gælder en grundigere beskrivelse af forståelseskløften mellem danskere og nydanskere på grund af forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Undertiden tror vi, at vi forstår hinanden, men gør det ikke. Der mangler omfattende og dybtgående evidensbaseret forskning om forståelseskløften mellem lærere og nydanske forældre. Hvordan kan ideen om forældreintranet bruges, når mange nydanskere ikke kan læse og skrive de danske tekster? Og udenlandsk forskning på området negligeres totalt.

Men derudover kan lærerne i deres professionelle planlægning ikke se bort fra andre centrale problemer: manglende modersmålsundervisning, som et stort flertal af forskere går ind for, og udbredt fattigdom blandt nydanskere. Hvordan kan man blive en del af fællesskabet i en klasse, hvis familien har så lille en indtægt, at man ikke har råd til at betale et lejrskoleophold? Hvordan kan man indgå i en åben dialog, når man oplever en restriktiv holdning fra statslige og kommunale myndigheder, blandt andet med forældrekontrakter og tilhørende straffeforanstaltninger? Hvordan hænger ønsket om dialog sammen med, at man nu undersøger, hvor der kan spares på tolkning i stat og kommuner?

Hæftets temaer må ses i en større sammenhæng. Og lærerne skal ikke være syndebukke endnu en gang. De begår undertiden fejl på området, men de skal have kurser, kunne støtte sig til forskning og have tid til at fordybe sig i et tidskrævende samarbejde med nydanske forældre, som har helt andre livsfortællinger i bagagen end dem, de fleste lærere har.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det gode skole-hjem samarbejde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS