Det er en tankevækkende bog. Den gennemgår først en masse empiri omkring børns deltagelse i samfundsfelter som lønarbejde og forbrug af især mobiltelefoner. Mobiltelefonen er nok den seneste tids slagmark for de voksnes forsøg på indespærring af de yngste i et uansvarligt børneliv. Tidligere har den samme kamp udspillet sig i de voksnes vrede over børns brug af film, tegneserier, fjernsyn og diverse elektroniske spilleformer. Hver gang er kampen strandet på spørgsmålet om, hvorfor disse (altid nye og dermed farlige) samfundsfænomener er mere farlige for børn (kvinder og fattige) end for den mere »ansvarlige« voksne del af befolkningen.
Denne kamp gennemgår bogen og gør læseren opmærksom på som et fænomen, der er etableret som en del af industrisamfundets omklamring af børnene med tvungen skolegang og nægtelse af borgerrettigheder.
Langt over halvdelen af bogen er dokumentation af børns ageren i voksenlivets forbrugerræs.
Denne del synes omstændelig, men den får pludselig mening, når konklusionerne dukker op i bogens sidste del. Der bruges dokumentationen til at stille det grusomme spørgsmål til os voksne, om det er rimeligt at fratage børn deres borgerrettigheder, når de faktisk på mange områder agerer lige så kompetent som mange voksne.
Måske skal vi til at anskue børn som reelle medspillere i samfundslivet en fin problemstilling for lærere at tænke over, når de arbejder med kundernes kompetenceudvikling for fremtidig placering i livet.
Det forbrugende barn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.