Det er blevet okay at særbehandle minoritetsbørn

I ph.d.-afhandlingen »Lighed gennem særbehandling?« udforsker Gro Hellesdatter Jacobsen to aktuelle former for særbehandling af etniske minoritetsbørn i folkeskolen med øget lighed som formål: Heldagsskoler og spredning på baggrund af sprogtest.

»Det er interessant, at det siden 2005 er blevet legitimt at særbehandle de etniske minoritetsbørn på en så tydelig måde. At der er relativt få, der stiller sig kritisk over for, om det er rimeligt at gribe ind i elevernes liv, udelukkende fordi de præsterer dårligt fagligt«, siger hun til folkeskolen.dk

Med udgangspunkt i dokumenter, interview og observationer viser Gro Hellesdatter Jacobsen blandt andet, hvordan sprogfokus, undtagelser og konkurrencestaten er med til at legitimere særbehandlingen. Hermed giver hendes afhandling et alternativ til en eksisterende kritik af særbehandling som udtryk for nationalistisk og racistisk motiveret diskrimination.

»Det har altid været praksis at særbehandle de etniske minoritetsbørn på skolerne ved for eksempel at sætte dem i modtagerklasser. Det nye er, at det også er blevet legitimt at udsætte dem for særlige skoleformer ved spredning eller heldagsskoler. Det er på mange måder et langt større indgreb i elevernes hverdag, og det kan ses som et brud med folkeskolens tanke om, at alle børn skal have lige vilkår«, siger hun.