Det danske sprog giver børn et stavehandicap

Tidligere undersøgelser har vist, at selvom brugen af konsonantgrupper som br- i Broot og bread er ens på engelsk og tysk, får de tysktalende børn hurtigere styr på det end de engelske. Hypotesen er, at det skyldes, at tysk generelt staves langt mere lydret end engelsk. Den hypotese har Holger Juul afprøvet i samarbejde med en islandsk forsker. Børn fra de to lande skulle stave vrøvleord, der begyndte med to konsonanter. De islandske børn i 3.-4. klasse (som er et år yngre end danske børn på samme klassetrin) klarede opgaven noget bedre end de danske. Forskellene var endnu større i opgaver, hvor det er vanskeligere at lytte sig til stavningen på dansk end på islandsk.

Holger Juul har også kigget på danske børns problemer med de grammatisk bestemte stavemåder som nutids-r og endelserne -ende og -ene i en undersøgelse med børn fra 4. klasse til 1.g. I 4. klasse var børnenes beherskelse af reglerne nær nul, og først i gymnasiet beherskede eleverne så nogenlunde reglerne. Undersøgelserne offentliggøres i det nyeste nummer af tidsskriftet 'Læsepædagogen'.

"Hvad kan man gøre ved det? Man kan selvfølgelig kæmpe for reformer, der gør ortografien mere lydret. Men det er en kamp, der mildt sagt har lange udsigter", skriver Holger Juul. Han peger i stedet på en mere effektiv staveindlæring og en større indsats for sproglig opmærksomhed, også hos større børn. Han har testet sammenhængen mellem om en gruppe børn i 3. klasse kan høre, om en vokal er kort eller lang, og om de kan vælger korrekt mellem dobbelt- og enkeltkonsonant. På det tidspunkt kender de ikke selve reglen om, at en dobbeltkonsonant giver en kort vokallyd - alligevel viste det sig, at de børn, der var bedst til at udpege vokallængde, også stavede bedst.