Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Afgangsprøve

Det bliver op til den enkelte skoleleder, om elever skal tilbydes omprøve

Efter it-problemer ved afgangsprøven i dansk skriftlig fremstilling skal skolelederne nu vurdere, om elever skal tilbydes omprøve. Det er skoleledernes formand helt tryg ved.

Foto: Jesper Knudsen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
7. maj 2026, kl. 12:13
Start debatten

Det er den enkelte skoleleder, der skal vurdere, om elever skal tilbydes en ekstraordinær omprøve i danskprøven i skriftlig fremstilling.

Sådan lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet efter de it-problemer, der ramte prøven i tirsdags og betød, at hver sjette elev måtte vente med at gå i gang.

Ministeriet oplyser, at hvis en skoleleder beslutter, at en elev skal tilbydes omprøve, er det frivilligt for eleven, om vedkommende vil tage imod tilbuddet. Eleven risikerer ikke at få en lavere karakter, hvis eleven går til omprøve, oplyser ministeriet.

Elever, der var fraværende ved den ordinære prøve, skal også tilbydes at gå til omprøven, som forventes afholdt den 3. eller 4. juni 2026.

Hvis en elev ikke kan deltage i juni, eller bliver syg, kan prøven i stedet aflægges i december/januar 2026/2027.

Skolelederformand: Drøft det med lærerne

Hos Skolelederforeningen understreger formand Dorte Andreas, at vurderingen af, om der skal tilbydes omprøve afhænger af de konkrete forhold på den enkelte skole.

"Hvis jeg var leder, ville jeg tænke: Hvor lang tid har nedbruddet været, og hvor meget er prøven blevet udskudt? Jeg ville tage en drøftelse med lærerne og høre deres vurdering. Hvad er det for elever, der er blevet ramt? Alt det ville jeg meget hurtigt tage med i min vurdering," siger hun.

Ifølge hende er der tale om en individuel vurdering fra skole til skole. Dorte Andreas er ikke bekymret for, at de lokale forskelle i håndteringen skaber problemer.

Hun peger på, at skolerne håndterede udfordringen forskelligt.

"Der er nogle, der har vurderet, at de ville udsætte den til juni, og andre har givet forlænget tid, så prøven gik i gang lidt senere og sluttede lidt senere," siger Dorte Andreas.

Hun har hørt om skoler, der gjorde en ekstra indsats for, at eleverne kunne være trygge i det blandt andet ved at hente mad eller snacks til eleverne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det bliver op til den enkelte skoleleder, om elever skal tilbydes omprøve

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS