www.destination-timbuktu.dk/explorer/
Den 15. januar satte JP-Explorer ud på en ny ekspedition. Denne gang går turen til Sahara. Deltagerne rejser ad Nigerfloden fra Bamako i Mali til Niamey i Niger, hvor de vil møde fiskere og bønder, kristne og muslimer i nogle af verdens fattigste lande. Skoleklasser vil undervejs kunne kommunikere med holdet, få svar på spørgsmål og være med til at bestemme, hvad journalister og fotografer skal se nærmere på.
Der er allerede udarbejdet opgaver og materiale til projektet, som er gratis at bruge.
En af opgaverne handler om det store misbrug af børn til slaveri. Baggrundsmaterialet giver viden og indsigt i de små slavers forhold og håbløse situation. Der er også artikler om Danmarks historiske rolle som slavenation, og det er meget fint på den måde at få trukket linjerne og erkende sammenhænge.
Materiale og opgaver kan sagtens bruges, selv om man i øvrigt ikke ønsker at følge med på turen til Timbuktu.
Destination Timbuktu
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.