Derfor skal du blive ved med at bruge bevægelse i din undervisning

”Vi har efterhånden mange forskellige slags elever i folkeskolen. Jeg oplever, at flere er aktivt deltagende, når vi laver aktiviteter med bevægelse. Både de fagligt dygtige, de fagligt svage og dem, der har svært ved at sidde stille”.

Sådan lyder det fra lærer på Gug Skole i Aalborg Kommune Kirstine Skadhauge Nielsen.

Hun underviser i matematik, natur/teknik, idræt og svømning, men det er bestemt ikke kun i de to sidstnævnte fag, eleverne får lov til at bruge deres krop.

”For mig ville det ikke længere give mening at lave matematikundervisning uden bevægelse. Jeg har det med i alle lektioner, og jeg ser det ikke som et benspænd”, siger Kirstine Skadhauge Nielsen.

Til næste skoleår bortfalder lovkravet om, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter i gennemsnit i løbet af en skoledag. Der er dog masser af gode grunde til fortsat at have fokus på bevægelse i undervisningen, påpeger Lina Johansen, som har bygget oven på sin idrætslæreruddannelse med en master i idræt og velfærd og en diplomuddannelse i idræt og ledelse.

”Det skorter ikke på undersøgelser, der peger på, at bevægelse stimulerer den kognitive kapacitet og mestringskompetencen. Men det allervigtigste er i virkeligheden, at bevægelse kan bruges som didaktisk greb til at øge elevernes motivation”, siger hun.

Læs også

Guide

Sådan får du bevægelse ind i din undervisning

Få skolebestyrelsen på banen

Men bevægelse kommer ikke af sig selv, og det er ikke alle lærere eller pædagoger, som synes, det er let at kaste sig ud i, påpeger Lina Johansen. Derfor er det vigtigt at gøre det til en fælles opgave at skabe en aktiv undervisning og varieret skoledag i alle klasser.

Hendes opfordring er derfor, at landets skolebestyrelser bruger afskaffelsen af minutkravet som anledning til – med input fra lærere og elever – at udvikle principper for bevægelse i undervisningen, der skal styrke dialogen om, hvorfor bevægelse er vigtigt.

”Og så er det vigtigt, at man prioriterer at sætte emnet på dagsordenen på møder med jævnlige mellemrum. På de fleste skoler er der lærere, der brænder for at få bevægelse ind i undervisningen. Men der er også en tendens til, at deres viden bliver inde i netop deres klasseværelse”, siger Lina Johansen.

”Der skal skabes rammer for videndeling. Om det så bare er at dedikere en tavle et sted på skolen til at dele sine erfaringer og ideer”.

Men kræver det ikke en masse forberedelse at få integreret bevægelse i undervisningen på en meningsfuld måde? Ikke nødvendigvis, mener de to lærere.

”Det behøver ikke at være det stort anlagte posteløb hver gang. Eleverne behøver faktisk ikke engang at få pulsen op”, siger Kirstine Skadhauge Nielsen.

Selv laver hun masser af matematikstafetter og har gode erfaringer med dem, men for hende handler bevægelse i mindst lige så høj grad om at gribe de små muligheder for at få eleverne op af stolen.”Det er også bevægelse at bede eleverne om at svare på spørgsmål med hele kroppen i stedet for ved håndsoprækning. Rejs jer op, hvis I er enige. Sæt jer ned, hvis I er uenige. Sæt jer under bordet, hvis I tror, sandsynligheden er under 50 procent. Sæt jer op på bordet, hvis I tror, den er højere”, siger læreren.

Skaber det ikke mere uro i klassen?

”Man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem, at der er total ro, og at der foregår god undervisning. Man skal hellere kigge efter engagement, synes jeg. Og det oplever jeg mere af, når jeg inddrager bevægelse”, siger Kirstine Skadhauge Nielsen og understreger, at tolerancetærsklen for uro er forskellig fra lærer til lærer:

”Jeg oplever naturligvis også, at der opstår for meget af den dårlige i stedet for den faglige støj i mine timer. Sker det i forbindelse med en bevægelsesøvelse, stopper jeg den. Så finder eleverne som regel hurtigt ud af at regulere niveauet af uro til næste gang. For de vil jo gerne have bevægelsen”.

Undgå påklistret bevægelse

Når kroppen er i gang i undervisningen, giver det eleverne en krog at hænge deres nye viden op på, fortæller Kirstine Skadhauge Nielsen.

”Det er klart, at bevægelsen gør, at nogle af dem, der måske er bedre på fodboldbanen end i matematikbogen, får nogle succesoplevelser. Men også de bogligt stærke elever fremhæver ofte forløb med bevægelse, når jeg spørger dem, hvornår de synes, det er sjovest at have matematik. Det er ikke altid, mine elever kan huske de opgaveark, de sidder og løser. Men de taler stadig om brøkforløbet, hvor vi var nede i festsalen og bevæge os sammen”.

Særligt i de ældre klasser kommer man ikke uden om, at der kan være meget skærmtid, pointerer Kirstine Skadhauge Nielsen. Her bruger hun bevægelse som gulerod.

”Eleverne skal jo sidde stille en gang imellem. Men jeg kan mærke, at det er lettere for dem, hvis jeg kan stille dem i udsigt, at bagefter går vi ud og laver noget andet. Og jeg griber også gerne til brain breaks. Om ikke andet får de besked på at bytte plads”.

Ifølge Lina Johansen er det vigtigste, at bevægelse ikke er overskriften for et forløb, men at det indgår som en naturlig del.

”Lovkravet har været med til at sætte bevægelse på dagsordenen. Men det har også medført, at mange organisationer har været aktive med at udvikle konkrete øvelser, så skolerne har kunnet leve op til minutkravet. Og her er det ikke altid, bevægelsen er lige meningsfuld for opgaven”, siger hun.

Derfor mener Lina Johansen også, at afskaffelsen af lovkravet er en god mulighed for skolerne til at kigge på bevægelse i undervisningen i et nyt lys.

”Hvis ikke bevægelsen giver mening for læreren, bliver den netop påklistret. Nogle er helt trygge i at have bevægelse med i hver eneste lektion, andre har brug for få, små greb. Det vigtigste er, at man har en dialog om, hvad den meningsfulde bevægelse vil sige for lige præcis os på lige præcis vores skole. Uden at det bliver en løftet pegefinger”.