Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Der bliver spillet dansk på skolerne denne uge

Skoler over hele landet fejrer Spil Dansk-ugen. Nogle med store koncerter, andre med musikerbesøg eller ved at lade eleverne tage danske sange med til musiktimen. På Egtved Skole har indskolingen haft skolekoncert med Babulja.

Babulja besøgte Egtved Skole i mandags, hvor 0.-2. årgang fik lov til at synge med på deres sange.

Foto: Spildansk.dk
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
2. november 2022, kl. 12:51
Start debatten

120 indskolingselever jazzede mandag med på tonerne fra fagot, sousafon og elguitar, da bandet Babulja gav koncert på Egtved Skole.

Eleverne havde på forhånd arbejdet med bandets sange og øvet de fagter, der hører til, så der var fuld blæs på koncerten.

”Vi har fået koncerten tilbudt gennem Levende Musik i Skolen, og der følger undervisningsmateriale med, så man kan forberede eleverne godt. Det skal jo netop ikke kun være en koncert, men et forløb. Og det betyder meget, også for bandet tror jeg. Det er jo svært at få en helt tør svamp til at suge, men er den allerede lidt våd, så går det nemmere”, siger skolens musiklærer Rita Dueholm Jacobsen.

I Vejle Kommune, hvor Egtved Skole ligger, har musiklærerne et netværk, hvor de mødes to gange om året og ser på, hvilke musikere de kan få på besøg og taler om, hvordan de kan arbejde med det i musikundervisningen.

”Det betyder meget for mig som musiklærer, at børnene møder professionelle musikere. Selv om de har en musiklærer, der kan spille og synge, så er det noget andet. De har spurgt mange gange, om det virkelig er dem, der kommer, som de har hørt inden. Det giver dem også inspiration til selv at spille på instrumenter”.


Arrangementer i spildansk-ugen

Egtved Skole er bare en af de mange skoler, som denne uge oplever dansk musik.

Spil Dansk-ugen fejres over hele landet med koncerter, musikerbesøg og særarrangementer. På Spildansk’s hjemmeside kan man finde en oversigt over alle de registrerede arrangementer, som de kommuner der er med, kan benytte sig af.

Mange musiklærere benytter også lejligheden til at sætte fokus på dansk musik ved fx at bede eleverne tage danske sange med eller spille danske sange med dem.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Der bliver spillet dansk på skolerne denne uge

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS