Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

... dengang for 20 år siden

Margit Schaleck
Start debatten
20. juni 2008, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Arbejdsskader - anmeldes de?

Når der er behov for en sådan undersøgelse, hænger det blandt andet sammen med vores formodning om, at der blandt foreningens medlemmer ikke er tradition for at anmelde arbejdsskader. Efter at forslaget om undersøgelsens gennemførelse blev fremsat og vedtaget i 1983, viste det sig, at sikkerhedsarbejdet i amterne var et så forsømt område, at foreningen fandt det nødvendigt først at bruge kræfter på at få det på plads. Spørgsmålet om at anmelde skader eller ulykker kom aldrig på tale, men man klarede sig med »kodimagnyler og et par fridage«, når ryggen knirkede. Nogle accepterer situationen og regner det for en del af en lærers hverdag.

Undervisere nr. 6 2008

aviS nummer 5, juni 1988

Tag til Århus!

I Husholdningslærerforeningen findes mange husholdningslærere, der uden videre kan gå i gang med at skabe sig ernæringskonsulentstillinger. Jeg ved, at mange meget gerne vil; men jeg ved også, at det kræver hårdt benarbejde at gøre sig bemærket som den selvskrevne til de stillinger, der skal oprettes på baggrund af pres fra borgerne om forebyggelse. Tilbuddet fra Specialkursus er et fantastisk godt spark til at komme i gang. Glem mand og børn en uge eller to og tag til Århus!

Vi ses i Århus, og vi glæder os til, at vi skal forhandle løn- og ansættelsesforhold for dig - som ernæringskonsulent. Sektionen har materiale liggende klar til den lokale kampagne.

Inge Jacobsen, formand

Husholdningslæreren nummer 9, juni 1988

Drengene reagerer

Overtal af kvindelige lærere, piger, der intellektuelt dominerer klassesamtaler, og den manglende anerkendelse af fysiske mandeaktiviteter i skolen oplever mange drenge som undertrykkende, og de overlever så ved at skabe sig en mandlig subkultur centreret omkring sportsaktiviteter, mande-medie-helte og frikvarters-tummel, siger lektor på Danmarks Lærerhøjskole Niels Kryger. »På den måde fastholder de nogle mandigheds­idealer, de senere kan bygge en arbejds­identitet op på«, siger han. »De drenge er ikke vanskelige og destruktive, men i færd med at opbygge en mande­identitet, der kan hjælpe dem til at få deres krop, sanselighed og mandighedsdrømme med ind i den teknologiske tidsalder«.

Folkeskolen nummer 23, juni 1988

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

... dengang for 20 år siden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS