Den store rumpizza

Der er himmelflugt over både den motordrevne kørestol og den benløse Carls fantasier i Mikkeline Gudmand-Høyers sympatiske og viltre fortælling.

Carl bor på et hjem for børn, der »mangler arme eller ben eller ikke kan bevæge dem«. Der ser i øvrigt ud til at være godt gang i dem alle, selv om de skal have hjælp til meget. Ja, man mærker den ånd, som vel er årsag til, at Danmark vinder en masse medaljer ved de Olympiske Lege for handicappede.

Men Carl er mere actionorienteret end de fleste. Han vil hellere fræse virtuost omkring i sin kørestol end spille bold med de andre. Og da en flue viser ham vej ud ad den åbne dør, drøner han rundt i byens gader og parker. Men da han skal til at vende stolen hjemad, suges han op i en ufo, som bringer ham op til den store rumpizza. Med en klinge a la Kop & Kandes pizzaskærer monteret på sin kørestol leverer han en sand pizzaregn til jordens børn. Men den onde Bahama Bandit saboterer Carls kørsel. Han dratter gennem et af de huller, han selv har skåret i pizzaen, og vågner brat op, da han får en bold i hovedet. Og Carl kaster sig ind i boldspillet med de andre børn, der »mangler arme eller ben eller ikke kan bevæge dem«.

Illustrationerne er lige så groteske og farvestrålende som handlingen. Nogle skildrer en enkel handling, andre et drøn igennem et myldrende univers. Nogle forærer øjet en opdagelsestur rundt i billedet, andre gør blikket køresygt indtil det kvalmende. Men kan man holde til mosten, er der et væld af underfundigheder at opdage undervejs.

Bogen er debut for fortælleren, der har meget godt på hjerte og mange sjove skud i farvebøssen. Men en stærkere forlagsredaktion kunne måske have betydet, at spillet mellem tekst og billeder var blevet bedre udnyttet, så de to sprog i alle opslag kom til at supplere hinanden frem for nogle steder at overlappe hinanden, ligesom et par af illustrationerne kunne have brug for et par bølgedæmpere, som kunne nedsætte risikoen for øjensøsyge.

Men det står fast, at Mikkeline Gudmand-Høyer ved, at børn på grund af tegneserier, tv og computerspil er kompetente billedlæsere. Og ud fra den viden har hun leveret en sjov, sympatisk og lidt skønhedsplettet robinsonade for alle indskolingsbørn, der lider af det handicap, at de tror, at handicap udelukker en fra livet med dets lege, drømme, hjælpsomhed og mobning.