Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Den internationale dimension

Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Redigeret af Steen Harbild

128 sider, 100 kroner

Rabat ved køb af flere end ti eksemplarer

Undervisningsministeriet

Uddannelsesstyrelsen 1998

I januar 1996 havde Folketinget en forespørgselsdebat om den internationale dimension i uddannelserne. Og i slipstrømmen på daværende undervisningsminister Ole Vig Jensens svar er der udkommet en redegørelse om 'Strategier for udvikling af den internationale dimension i uddannelserne', som fås som hæfte eller ses på ministeriets hjemmeside 'www.uvm.dk'.

Og nu har denne publikation altså fået opfølgning af det foreliggende hæfte, hvori ministeriets fagkonsulenter har løst opgaven med at gennemtrawle hvert enkelt fags CKF (Centrale Kundskaber og Færdigheder), læseplan og vejledning i den internationale dimensions lys.

Resultatet ser ganske pænt ud, idet alle fag - dansk dog efter lidt fortolkningsøvelser - brystende kan konstatere, at den internationale dimension indgår naturligt i fagets beskrivelse.

Men kun i faget historie husker man, at Danmark også har bidraget med noget typisk dansk til det internationale samfund.

Måske kunne hæftet have fået mere dynamik, hvis man i stedet for det forudsigeligt internationale havde beskæftiget sig med det globalt danske, som netop bidraget til, at vi, trods vores lidenhed, byder os til på den internationale arena. Traditionen tro, som undervisningsdirektør Ivan Sørensen så rigtigt påpeger i sit forord.

Men altså: hæftet giver et godt overblik over internationalismens placering i undervisningen i dette lille land, der på grund af geografisk placering altid har været tvunget til at holde kontakt ud over egne grænser.

Og hæftets redaktør, Steen Harbild, har et fint overbliksafsnit om 'Internationalt samarbejde' med adresser, litteratur og støttemuligheder for skolefolk, der søger samarbejdspartnere og inspiration i den store verden.

Læs hæftet, få overblik og inspiration - og tilsæt så selv den dynamik, der kan hentes i bevidstheden om den danske skoles styrkeområder, som kan udvikles, men ikke må sættes over styr på grund af påvirkninger udefra.

Jens Raahauge

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Den internationale dimension

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS