Den glemte ø

Mike på 16 år er trist til mode, for han skal tilbringe hele juleferien år 1913 på kostskolen, hvor hans værge for mange år siden har anbragt ham. Skolekammeraten Pauls far, den tyske skibskaptajn Winterfeld, inviterer imidlertid Mike med om bord. Det viser sig, at invitationen er et påskud. Winterfeld tror nemlig fejlagtigt, at Mike som en arv fra sin afdøde far kender til den hemmelige ø, der rummer skatten, som er så eftertragtet. Sammen med fire andre af skolens elever holdes Mike som fange på båden; indtil det mirakuløst lykkes dem at undslippe, da skibet er ankret op nær Rio de Janeiro. De flygter i et sejlskib (!), sikkert ledet af Mikes indtil nu hemmlige livvagt. Mike er nemlig i virkeligheden en indisk prins, arving til den hemmelige ø. Den sætter de nu kursen mod, skarpt forfulgt af Winterfeld på (viser det sig) krigsskibet. Dristige manøvrer mellem småøer giver de flygtende et stadigt forspring, og de når omsider det eftertragtede mål. Den gådefulde, eftertragtede skat viser sig at være kaptajn Nemos uovervindelige, kæmpemæssige ubåd Nautilus, fartøjet, der vil kunne beherske, eventuelt ødelægge hele verden. Det lykkes for drengene og deres leder at manøvrere Nautilus fri af øen og væk fra forfølgerne. Tyskerne går glip af et frygteligt våben.

Fantasifuldheden overgår her suverænt alle rimelige grænser. Ustandselig indtræffer uhyrlige hændelser; videre mening og sammenhæng savnes. Bloddryppende action for den ydre spændings skyld. Det hele fortalt ret ubehjælpsomt og tungt i en klicheagtig, klæg stil. Bogen kan ikke anbefales.