Den fortællende Mads

Disputats med fortællinger om skoleudvikling - om muligheder i skoleudviklingen Den korteste disputats til dato har efter sigende været på 11/2 side. Denne her er på mere end 600. Genren hører ikke til de lettere, men Mads Hermansen har gjort sin disputats levende ved at anlægge den som en personlig fortælling om egne erfaringer, aktioner og refleksioner i forbindelse med arbejdet som konsulent i skoleudvikling. Den kan betegnes som en selvundersøgelse, hvor forfatteren undersøger holdbarheden af en hypotese om, at der er sket et radikalt skift i egen forståelse af egen konsulentpraksis i skoleudvikling omkring 93/94 - og i teoretisk orientering.

Før ændringen har forfatteren som skoleudviklingskonsulent utålmodigt villet sit eget med skolerne, ofte med konfrontationer og konflikter til følge. Han har været talerør for den negative og ikke-produktivt åbnende historiefortælling og har ikke i særlig grad problematiseret sin egen rolle og funktion. Med den gradvise ændring er forfatteren i sit arbejde blevet mere ydmyg. Han har nu forstået sin opgave som hjælperen, der med sine systemiske spørgsmål udfordrer aktørerne på skolerne til at reflektere over egen virksomhed og til en vis grad over egen refleksion over egen virksomhed: hvorfor tænker vi, som vi gør? Hensigten har været at åbne for nye perspektiver og muligheder på skolerne, hvor skoleudviklingsarbejdet må gøres af skolerne (lærerne og lederne) selv. Perspektivet i brugen af skolens egne fortællinger er vendt til det produktivt åbnende.

Selvundersøgelsen finder sted i et omfattende casemateriale med tre cases, hvor interventionen i skolens udvikling - ifølge fortællingen - ikke lykkedes ordentligt i de første to cases, men til gengæld i den tredje. Første, anden - tredje gang! Således er et kendt og elsket fortælletræk fra eventyrene bragt til anvendelse i forfatterens personlige fortælling. Det er blevet en god historie, men forskningsmæssigt er det naturligvis ikke helt uproblematisk på denne måde at ville undersøge sig selv og sin egen udvikling.

For folk med interesse for skoleudvikling er casematerialet interessant læsning. Man kan se, hvad man kan komme ud for i en skoleudviklingsproces. Nogle vil drages og andre få lyst til at løbe skrigende væk, uanset at 'der er dømt udvikling!' Bogen giver endvidere indblik i forfatterens omfattende teoretiske studier om samfundsforståelse og skolekonsekvenser, identitet og meningsdannelse og læring i skoleudvikling. Noget kræver forkundskaber, andet er mere elementært introduceret.

Der er meget at læse og meget at springe over, alt efter om interessen er konsulentarbejde, skoleudvikling generelt eller videnskabsteoretiske problemer. Man må vælge, men for at mange kommer dertil, må bogen findes på skolens bibliotek. Selvfølgelig.