Den 'amtslige' specialundervisning er i status quo

"Der blev udtrykt mange bekymringer som optakt til kommunalreformen, der har placeret ansvaret for al specialundervisning af børn, unge og voksne hos kommunerne: Ville det være muligt at fastholde kvaliteten, at sikre en faglig bæredygtighed og at bevare ekspertisen? Det vil vi samle op på", sagde Leif Sort, da han i går bød velkommen til DLF's konference om de specialpædagogiske områder efter strukturreformen. Leif Sort var formand for Speciallærerforeningen af 1981 indtil fusionen med DLF, hvor han sidder i hovedstyrelsen og er formand for Det rådgivende forum for specialpædagogik.

Leif Sort løftede selv sløret for svaret ved at referere fra en undersøgelse, som Socialpædagogernes Landsforbund gennemførte blandt specialskoler for børn i foråret 2007.

"Rapporten viser, at der stort set er status quo, og at der ikke er lagt op til ændringer. Borgmestrenes indbyrdes aftaler om fortsat at bruge skolerne i en overgangsperiode på to år virker. Men det er vanskeligt for skolerne at finde faglig sparring i forvaltningerne. Amternes ekspertise er spredt ud, og ikke alle kommuner har fået del i den", opsummerede Leif Sort.

Kommune står med 16 millioner i merudgift

DLF's forpligtende kredssamarbejde i regionerne var inviteret til at orientere om situationen i deres respektive områder. Tre havde meldt afbud, men flere deltagere nikkede genkendende til Helen Sørensens beretning fra

Region Midtjylland.

"Alle kommuner taler om hjemtagning eller ikke-hjemtagning og om at ændre den institutionelle struktur. Der er ingen ændringer sket, men det betyder ikke, at kommunerne ikke beskæftiger sig med området".

Som kredsformand for Herningegnens Lærerforening brugte Helen Sørensen Herning Kommune som eksempel.

"Siden skoleåret 02/03 er der sket en stigning af elever til den såkaldte vidtgående specialundervisning, som svarer til en merudgift på 16 millioner kroner i 2008. Politikerne betaler næsten hele denne udgift til næste år. Til gengæld har de bedt om en analyse af området for blandt andet at sikre, at aktiviteterne kan gennemføres med så lave omkostninger som muligt uden at hensynet til forsvarlige løsninger tilsidesættes. Vi er især glade for den sidste formulering", sagde Helen Sørensen.

Ansvaret forpligter for kommunerne

På kort sigt vil Herning Kommune måske visitere flere børn til mindre indgribende tilbud, enkeltintegrere elever hvor det er fagligt forsvarligt og holde udgifter til kørsel ude af taksten på skolerne.

På lang sigt kan der blive tale om at styrke normalskolernes muligheder for at rumme børn med særlige behov ved blandt andet i højere grad at lade Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, arbejde konsultativt og forebyggende.

Problemet er, at PPR har lange ventetider, mente Helen Sørensen.

"Vi ser gerne, at PPR arbejder konsultativt, men det må ikke gå ud over udredningen og støtten til de børn, der ikke kan være i normalskolen".

Herningegnens Lærerkreds har det fint med, at kommunerne har overtaget ansvaret for den vidtgående specialundervisning, for de har mest forstand på at drive skole og undervisning.

"Men ansvaret forpligter, så det vil være et mærkeligt signal, hvis kommunerne beskærer området på et løst grundlag. Det er vigtigt, at vi fastholder ekspertisen og de faglige miljøer. Politikerne må gerne lave noget om, men det skal være forsvarligt", sagde Helen Sørensen.

Kredsformand Berit Ploug Halskov fra Hillerød Lærerkreds var på linje i sit oplæg om situationen i Region Hovedstaden.

"Der er ikke sket de store ændringer endnu, men derfor er det godt at have blikket rettet fremad, for økonomien i kommunerne bliver ikke bedre".

Grund til at være bekymret

Kredsformand Helen Sørensen var ikke så bekymret for skoler med kompenserende specialundervisning for unge og voksne. Hun er sikker på, at de vil bestå.

Andre var mere skeptiske. Det kom til udtryk, da deltagerne udvekslede erfaringer og synspunkter i grupper.

Nogle var bekymrede over, at nogle borgmestre har luftet tanken om at droppe de solidariske abonnementsordninger, hvor kommunerne betaler et beløb fast beløb pr. indbygger for at få adgang til specialskoler. I stedet overvejer de en taxameterordning, hvor de betaler pr. kursist, de har på skolen.

Risikoen er, at kommuner med lang afstand til en skole, opretter egne undervisningstilbud for at spare på transportudgifterne.

"Vi skal passe på, at undervisningen ikke bliver delt op i satellitter, så vi pludselig kun er tre en halv lærer hvert sted. Det er der ikke megen faglig sparring i", sagde en deltager.

Andre var nervøse for, at visiteringen ender hos nogle, der ikke har det fornødne kendskab til området, og at private udbydere skummer de mest velfungerende kursister, så de kommunale institutioner kun står tilbage med borgere med svære funktionsnedsættelser.

Til gengæld fortalte flere om en positiv side ved at være overgået fra de gamle amter til kommunerne:

"Vi er pludselig tæt på den myndighed, der styrer vores område, og der er stor opmærksomhed på, at vi skal have med-udvalg og indflydelse. Det handler om at samarbejde", som én af dem sagde.