Teknologiforståelse som fag i 1.-6. klasse og efterfølgende i fag i udskolingen?

Halvandet år efter startskud på undervisningsministeriets forsøg om teknologiforståelse har vi nu den første evalueringsrapport, som forhåbentlig kan nå at skabe justeringer for forsøgets sidste år. Der er første og fremmest rigtig mange positive pejlinger og få opmærksomhedspunkter, som skal håndteres. I flæng kan nævnes:

• Analyserne peger på, at elevernes motivation for teknologiforståelse falder, jo ældre eleverne bliver.
• Faldende motivation blandt det pædagogiske personale
• Ressourcepersonerne spiller en stor rolle
• Prototyperne er afgørende for at lykkes med forsøget
• Lærerne oplever i mindre grad at have kompetencer til at tilrettelægge og særligt til at evaluere undervisningen
• Iterative læreprocesser udfordrer eleverne, som er vantet til mere lineære processer
• Computationel tankegang er det kompetenceområde, som udfordrer eleverne mest

Overordnet en meget positiv rapport og faget må være kommet for at blive? Dog er der specielt 2 overordnede aspekter som lige skal have et par ekstra ord.

I rapporten peges der på, at undervisning i teknologiforståelse som fagfungerer godt i indskoling og på mellemtrin, mens det for udskoling er i fag. I forsøget indgår fagene dansk, matematik, fysik og samfundsfag. Efter endt forsøg skal der træffes en beslutning og netop denne tendens peger ind i en model, hvor teknologiforståelse med fordel kan implementeres som selvstændigt fag til at starte med. Efterhånden som eleverne udvikler de faglige kompetencer, så skal de i spil i en tværfaglig og mere holistisk præget kontekst for overbygningen. Måske er der stadig et hint i T-shape modellen som en arbejdsgruppe pegede på tilbage i 2015 Se indlæg i Folkeskolen

Lærerne oplever god og nødvendig støtte i de prototyper, som er basis for afprøvning. Sammenholdt med den manglende oplevede kompetence til at tilrettelægge og evaluere undervisningen peger det ind i en risiko for en instrumentel brug af prototyperne. Lærerne kan ikke helt stå alene endnu. Det understøttes lidt af udfordringerne med computationel tankegang. For fagets 4 kompetenceområder: Digital myndighed, teknologisk handleevne, digitalt design og designprocesser samt computationel tankegang kan en del af fagets indhold hentes fra velkendte fagområder for de første 3 kompetenceområders vedkommende. Men computationel tankegang har sin oprindelse i informatikken og denne basisfaglighed er ny i grundskolesammenhæng. Mit ønske til det sidste år i forsøgsrækken er, at der nu endeligt også arbejdes med modeller for kompetenceløft med udgangspunkt i informatik. Det er nødvendigt og lærerne har brug for viden om begreber, metoder og modeller fra informatikken.

Hent rapporten Midtvejsevaluering: Forsøg med teknologiforståelse fremmer faglighed og kompetencer