Kunst kan åbne dine øjne. Den kan forvirre -fortvivle- glæde- euforisere. Jeg var for nylig på Venedig Biennalen, en kunstudstilling med kunst fra hele verden, der vises hvert andet år. Jeg gik ind i Belgiens del af udstillingen og blev forført. Kunstneren hedder Francis Alÿs. Den bestod af masser af 5 minutters videoer fra hele verden med film af børnegrupper, der leger. Leg er en måde for børn at være i verden på. Når børn leger, udforsker de deres omverden og skaber en mening på deres egne præmisser. Der var noget helt alment ved de videoer. I filmene leger de med snegle, gamle dæk, sten, sne, mundbind og myg. De forandrer almindelige kedelige fænomener til samvær og udvikling. Da jeg så det, blev jeg først helt euforisk: congolesiske børn, der kalder på myggene, svejtsiske børn, der leger i sneen, belgiske børn, der leger med snegle og laver væddeløb, børn fra Hong Kong, der leger pandemitagfat og bliver ”contamineret”. Da jeg kom hjem, studerede jeg Francis Alÿs hjemmeside og fandt mange flere videoer. Må man godt pille benene af en græshoppe? I Venezuela er det en helt almindelig måde at få græshopperne til at flyve. Græshopper, der ellers spiser deres afgrøder. Jeg fik ondt i maven af al min nordiske moral og blev udfordret – er sprøjtemidler bedre? Børnene er umiddelbare. De afspejler det samfund de er en del af. Der er noget universelt over de legende børn, en undersøgende glæde, som gjorde mig euforisk ved at se de videoer. Hvordan får du det af at se dem ?
Find videoerne ved at søge på:
Francis Alys Childrens games
http://francisalys.com/category/childrens-games/
Som baggrund for at bruge disse film i undervisningen for pædagoger og lærere er der et fint lille skrift fra EVA om børns leg
Er børns leg universel?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.