Vort professionsetiske år

Lad os nu med den ene hånd på Bibelen og den anden med samt vort blik højt hævet mod himlen med klar røst bekende for Vorherre og alverden, at vi i al fremtid efter bedste evne vil rense vort sind for uren skepsis vendt mod vores pædagogiske føreres uselviske indsats for med folkeskoleloven i hånden at hævde og opretholde det lave uddannelsesstade i Danmark. Og lad os med teamfællesskabets hjælp støtte hinanden i den svære tid, hvor vore urene tanker om undervisningsdifferentiering, børns ansvar for egen læring og alle de andre sakrale tossedogmer, hvis visdom desværre vil forblive skjult for vore profane blikke, der ikke er blevet tågede af henrykkelsens ekstasetilstande, endnu besudler vort sind. Vi må uafladeligt støtte hinanden i vore daglige fortolkninger af og tilpasninger til den højt elskede totalitære lighedsideologi, hvis spændetrøje på smuk demokratisk vis er blevet trukket ned over vore syndige hoveder. Må vi dog ved guddommelig indgriben få indsigt i, at alt det, der så åbenlyst står for os som rablende vanvid, dog er til vore børns og vort arme lands bedste. Herunder, om end det bliver hundesvært, at alle de opgejlede, umålelige bløddele kvalitativt langt overvægter degenerationens faglige vidensformidling. Og lad os aldrig blive trætte af at styrke hinanden i troen på, at vore ypperste pædagogmagere dog ved bedre end alle vi andre tilsammen. For husk! Vi i de beklumrede skolestuer er alle dødelige. Og skolen er bygget i en dødelig verden. Men meningen er, at den skal virke i den hinsidige idealtilstand. Og så skal vi vide, at uanset hvor tåbeligt det hele end er lagt til rette af dem, der ved bedre end vi, og hvad der så siden vil ske, når tornerosesøvnen er overstået, så vil vi, du og jeg, få lov til at b

Vagn Madsen

Brønderslev