Vi må videre, men måske var det på tide at skifte gangart

Et digt, der nok især er for os ældre, mandlige lærere, lyder: "F.C. Prostata spiller / kun på hjemmebane". Så er den streg slået - og vi kan komme videre.

"At ministeren tror på den intelligente skaber, / tages hermed til efterretning. Men / tror skaberen på den intelligente minister?" Det er spørgsmålet, som kan sætte fut i tankerne. Her er et par brokker fra min notatblok:

Har netop besøgt en række bornholmske skoler, hvor der sker så meget godt, at man ville ønske, at lærerne kunne få mulighed for at aflægge hinanden visitter for at få inspiration til fornyelse med kun en enkelt ubekendt. Men det er finere, at nogle få udvalgte og oftest udenøs, der bliver tituleret konsulenter, bliver sendt til andre (angelsaksiske) dele af jordkloden, så de kan inspirere med nye tiltag fra ukendte omgivelser; altså fornyelse med to ubekendte - under inspiration af en, der ofte heller ikke er helt fortrolig med det kendte.

Denne evige trang til at tro, at de andre er intelligente skabere, fører i bedste fald til dobelt bogholderi og polering af overfladen, i værste til overdreven brug af rigide skabeloner. Tænk blot på undervisning uden forberedelse efter grydeklare it-tilbud - eller lige så livstruende: valget af en amerikansk Sundhedsplatform i Region Hovedstaden.

Har netop været til en afskedsreception med den fortræffelige leder af CFU Bornholm, Hans Jacob Binzer. Og det store vand mellem ham og hans ejere, UCC, har givet ham visse kort på hånden. Han har ledet en institution, der har sikret bornholmske lærere adgang til kurser, så andre landsdeles lærere må krympe sig i misundelse. Men det, lærerne på øen får af tilbud, er ikke så forskelligt fra, hvad der blev hovedparten af danske lærere til del for få år siden, da hvert amt havde sin egen amtscentral med udbud af kurser, og da enhver større by med respekt for sig selv og undervisning havde en pædagogisk central. Nu er nærhed afløst af størrelse, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som storhed.

Den evindelige trang til at tro, at de intelligente skabere af centraliseringer, også er kloge, fører som oftest til, at styringen af det store "suger idealisme ud af institutioner, der ikke kan leve uden", for nu at citere litteraturdoktor Lasse Horne Kjældgaards vurdering af effekten af New Public Management-kulturens indtog i danske humanistiske institutioner.

"En professor i et eller andet / hævder, at verden ikke / ser ud, som den gør." Det skriver Peter Poulsen. Det er der vist evidens for at sige, selv om det pisser andre professorer af. Men... Vi må videre.

Vi må videre, men måske skulle vi prøve at skifte gangart.