Begge argumenter er rimelige. Skal vi normaliseres, så skal vi have samme rettigheder som andre. Men det er også rimeligt at påpege, at lærerfaget er væsentligt forskelligt fra andet, som KL gør. Men hvorfor så al den snak om normalisering?
Der må kunne findes en mellemvej?
Et kompromis, som vi finder rimeligt, vil være at skolelederen (i samarbejde med TR og evt.lærere) laver en oversigt over hvilke opgaver det forventes, at lærerne løser i deres øvrige tid (den tid der er tilbage når undervisning og forberedelse er besat). F.eks. er det en opgave at have kontakt til forældre, men hvor meget tid skal man bruge? 80 timer? 100? 60? Vi foreslår at arbejdstidsaftalen fastslår, at forud for skoleåret går i gang, der er lærernes tid blevet beskrevet. Således at man i august ved hvilke opgaver man skal løse, for at komme i mål med at arbejde sin arbejdstid. Hvis lederen i løbet af skoleåret får brug for at forandre ens opgaver, så kan der logisk nok kun komme en opgave ind i opgaveoversigten, hvis andre opgaver reduceres med tilsvarende tid. Det siger sig selv, at vi finder det logisk, at ændring af en lærers opgaveoversigt selvfølgelig kun kan ske i enighed mellem leder og lærer, ellers fortsætter man den plan der lå fast i august.
På den måde finder lærerne tryghed mod grænseløst at skulle modtage nye ordrer og selv klippe hæle og hugge tæer, for at få mere og mere presset ind i arbejdstiden. Ved at kende omfanget af sine opgaver fra skoleårets start, kan lærere med uens undervisningsfordeling (f.eks. de som har eksamensklasser eller skolerejser) selv tilrettelægge at udsætte nogle af de opgaver fra efteråret, til de perioder af året, hvor eleverne har læseferie. Indretning, oprydning og indkøb i idrætsdepotet kan så ligge i maj, og der kan være en mere skyndsom ‘holden styr på’ i september.
Derfor er det vigtigt at opgaver ikke bare stanges ud til løsning, men at det også vurderes hvor lang tid en opgave tager, og om den lærer man vil have til at løse den har tiden til det. En mulighed er selvfølgelig, at lederne fra skoleårets start indsætter en buffer i alle læreres opgaveoversigt med en pulje til “tilfældigt opstået arbejde”, så man i første omgang kan henvise til den, når der sker noget uforudset. Det er vi helt med på. Den pulje vil jo samtidig forhindre at resten af ens tid fyldes helt ud til loftet.
Hvis en arbejdstidsaftale skal kunne bruges til noget, er det afgørende for os, at øvrige opgaver ikke bare er forventet løst, men også er vurderet i omfang, så man kan tåle sit arbejdsliv. Kommer Bondo og Ziegler med en aftale om “rimelighed i arbejdets omfang”, så stemmer vi NEJ!
Vi forsøgte med en normperiode
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.