Vi ærgrer os over, at vi alligevel ikke kommer til at debattere kønsneutrale titler på DLF’s kongres

Tirsdag den 20. oktober starter Danmarks Lærerforenings kongres. Et forslag om at indføre kønsneutrale titler i foreningen stod oprindeligt på dagsordenen. Forslaget var færdigarbejdet og lå klar til kongressen, men i sidste øjeblik valgte hovedstyrelsen at trække det.

Dermed får kongressen, som er Danmarks Lærerforenings øverste myndighed, ikke mulighed for at debattere og tage stilling til forslaget. Det finder vi som kongresdelegerede ærgerligt og beklageligt.

Man vil kunne argumentere for, at der findes vigtigere emner i folkeskolen lige nu. Det argument kan naturligvis være svært at modsige, og vi mener heller ikke, at det er et enten-eller. Men da vi som forening ofte slår os op på at være en professionsfagforening, som ikke kun arbejder med løn og arbejdsvilkår, men også med at fremme selve professionen, synes vi, at netop dette punkt er vigtigt.

Det indebærer, at vi må turde undersøge vores egne normer, traditioner, og den måde vi bruger sproget på.

En rigtig dreng og en rigtig pige

Vi er som samfund ikke gode nok til at skabe et ligestillet samfund, hvor kvinder og mænd har samme muligheder. Folkeskolen, som er vores vigtigste samfundsbærende institution, lykkes heller ikke godt nok med at udfordre de kønsstereotyper, der hersker i samfundet. Det er et stort problem, som vi har en fælles forpligtelse til at arbejde med.

Undersøgelser viser, at alt for mange af vores elever har svært ved at leve op til andres forestillinger om en rigtig dreng og en rigtig pige. Karaktergabet mellem drenge og piger er stigende. Samtidig viser undersøgelser, at piger og drenge, der er lige dygtige til eksempelvis matematik, kan vurdere deres egne evner forskelligt.

Kønsstereotyper påvirker både trivsel, faglig selvtillid og forestillinger om fremtidige uddannelsesvalg. Dermed kan de også være med til at fastholde et kønsopdelt arbejdsmarked.

Det er udfordringer, vi har en fælles forpligtelse til at tage alvorligt i folkeskolen. Det handler om det ansvar, der følger af folkeskolens formålsparagraf i forhold til elevernes alsidige udvikling, åndsfrihed og ligeværd.

Netop derfor har Danmarks Lærerforening igangsat et projekt, der de seneste år har arbejdet målrettet med kønsbevidst pædagogik i folkeskolen. Projektet er støttet af Villum Fonden, og formålet er at styrke lærernes blik for, hvordan køn påvirker vores forventninger til eleverne, og hvordan vi kan skabe undervisning, der engagerer og motiverer alle elever.

Formand eller forperson

Vi er selv to af de lærere, der deltager i arbejdet med kønsbevidst pædagogik. Vi underviser vores kollegaer og giver dem viden og redskaber til at stille spørgsmål ved det, vi ellers tager for givet med nysgerrighed og dialog.

Her ved vi, at sproget og den måde, vi taler om køn på, har en enorm betydning. Små sproglige ændringer og bevidste mikrointerventioner kan være med til at udfordre de kønsstereotyper, der ellers reproduceres i skolen og i samfundet.

Netop derfor havde vi glædet os til debatten om kønsneutrale titler i vores egen forening. For det er ikke ligegyldigt, om det hedder formand eller forperson. Vi må spørge os selv, hvorfor vi fastholder en titel, der sprogligt er knyttet til et køn, når vi samtidig ønsker at skabe plads til alle.

Det kræver i virkeligheden ikke ret meget at ændre en titel. Og vi ved godt, at en titelændring ikke i sig selv skaber ligestilling. Men den kan sende et vigtigt signal om, at det ikke er køn, men engagement og evner, der er afgørende for, hvem der kan varetage et tillidshverv i vores forening, og vi kan sende et vigtigt signal til næste generation om, at vi også i vores eget sprog arbejder for ligeværd og lige muligheder.

Vi havde glædet os til at tage debatten på kongressen. Vi håber, at vi på næste kongres tør tage den vigtige samtale med hinanden.