Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Verdensmålene og klimaforandringerne er topprioriteter for FN - hvordan bliver unge en del af løsningen?

Unge er optaget af klimaforandringerne. Kan folkeskolen være med til at uddanne eleverne i verdensmålene og klæde dem på til en bæredygtig fremtid?

Helle Gudmandsen
Start debatten
24. oktober 2019, kl. 16:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I slutningen af september deltog jeg i FN’s årlige generalforsamling, hvor der var fokus på klimaforandringerne. Greta Thunberg sejlede til New York og talte til verdens ledere. Her gav hun et klart signal om, at næste generationer ikke vil acceptere, at nuværende voksne og især verdens ledere ikke tager ansvar for klimaforandringerne og verdensmålene.

Hvordan kan vi i skolen bruge denne opsang fra Greta Thunberg? Kan vi skabe mere plads til undervisning i store globale spørgsmål? Jeg tror i den grad, skoler kan gribe fat i den interesse, børn og unge udviser for verdensmålene og klimaforandringerne. I den nuværende folkeskolereform blev der ikke efterladt meget plads til international læring. I Finland er det obligatorisk at undervise i verdensmålene. Vi har i Danmark ikke tradition for at udstikke meget specifikt pensum. Vi tror på metodefrihed, og den er heller ikke til diskussion i dette indlæg. Men jeg vil alligevel slå et slag for, at vi udfordrer os selv, når vi i skolen forbereder børn og unge til et liv i fremtiden. Kan vi i langt højere grad undervise i verdensmålene, og hvad skal der til for at dæmme op for klimaforandringer, bekæmpe fattigdom og sikre alle menneskerettighederne for alle?

Jeg har et par tiltag, jeg gerne vil dele. UNESCO i Danmark har i samarbejde med erhvervsuddannelserne udarbejdet forslag om at integrere verdensmålene i erhvervsuddannelserne. Det betyder i praksis, når man bliver uddannet murer, så lærer man, hvilke verdensmål nybyggeri har indflydelse på, og hvordan man kan bygge mest bæredygtigt. Håbet er, at kommende håndværkere vil tage bæredygtighedsprincipper til sig, og at fokus på verdensmålene kan øge interessen for erhvervsuddannelserne.

Til daglig arbejder jeg bl.a. med udvikling af et innovationslaboratorium for unge. I sidste uge afprøvede vi metoden med organisationer ledet af unge fra hele Østafrika i Nairobi, Kenya. Ideen med innovationslaboratoriet er at skabe en platform og et netværk, hvor unge opfinder nye måder og metoder til at opfylde verdensmålene. Mange gode og opfindsomme løsninger så dagens lys, og de kom fra unge, som er flygtninge fra DR Congo, unge fra kriseramte Sydsudan og unge fra fattige landdistrikter i Uganda, Etiopien eller Kenya.

Det var fascinerede at opleve den gejst, det gåpåmod og de stærke ideer og løsninger, de unge kom op med i forhold til at opfylde verdensmålene. Begge initiativer er eksempler på, at der er et uforløst potentiale hos unge, som i langt højere grad kan bidrage til verdensmålenes opfyldelse.

Skolen spiller en helt central rolle i børn og unges udvikling. De unge er gået på gaden og demonstrerer. De beder os om at opfylde verdensmålene. Det mindste, vi kan gøre, er at klæde dem på til fremtiden ved at skabe uddannelse, hvor der er plads til innovation, hvor de bliver klogere på verdensmålene, og hvor deres stemme bliver taget seriøst.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Verdensmålene og klimaforandringerne er topprioriteter for FN - hvordan bliver unge en del af løsningen?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS