Velkommen til ny minister!?

Folkeskolen har igen, igen fået en ny minister. Og det kom som en overraskelse, at den indædte modstander af folkeskolereformen skulle være reformens minister.

Men sådan er der så meget. Hendes formand blev jo den udenrigsminister, der skal forhandle Europol-samarbejdet hjem, selv om han anbefalede et nej. Politik er måske nok udtryk for målstyring, men bestemt ikke mod de mål, der er stålsat formuleret.

Måske et fingerpeg om den nye undervisningsministers tilgang til at øge lærernes råderum?

Når ministeren skal til at vise, hvad hun står for lige nu i den nye kontekst, så er det værd at huske, at hun har været med til at give privatskolerne endnu en økonomisk håndsrækning i den nyligt vedtagne finanslov, og at hun tilhører et parti, der går ind for benhård konkurrence og for skabelse af dynamik gennem ulighed.

Bemærk, at der i det nye regeringsgrundlag afsættes mange penge til den der underlige østeuropaagtige sportsgren, elevløft, som bliver udløst, hvis de 100 skoler, der har svage elever, har vist at de kan løfte elevernes udbytte af undervisningen, målt ved karaktererne i især dansk og matematik. Her står problemerne i kø: Kan karakterer, der knytter sig til det smalle, forsimplede faglighedsbegreb, som udspringer af de fælles mål, bruges som udtryk for, at eleverne klarer sig dårligt, godt eller bedre? Kan skoler, som virkelig får gjort svage elever til en del af skolens mangfoldige fællesskab, uden at dette giver sig udslag i højere karakterer, overhovedet opnå bevågenhed?

Regeringsgrundlagets fremgangsmåde er i hvert fald ikke udtryk for nytænkning. Så lad os se, hvad den nye minister bringer; hvad hun er for!

Hendes styrke er, at hun gennem sin uddannelse ved, hvad hun taler om. Men en sådan viden kan jo bruges i mange retninger.