Velkommen til Fysik/Kemi blog

Faget Fysik-Kemi i folkeskolen er under pres. Det har det været før, men ikke i en grad som vi oplever nu.

Vi er underpres med hensyn til prøven, vi er under pres med hensyn til antallet af elever i vores klasser og dermed i vores laboratorier, vi er under pres for at ”gifte” os med biologi og geografi i et stort samlet naturfag, vi er under pres i forhold til læseplaner, som er under konstant forandring, vi er under pres i forhold til fagets økonomi.

Der er muligvis andre udfordringer allerede nu, eller som venter i fremtiden.

Det er ikke absolut dårligt at være under pres. Det viser sig jo ofte, at når nogle presser en, finder man ofte på løsninger, for at komme ud af et pres. Det er det vi skal frem til.

I denne blog vil vi sætte fokus på områder, der er en udfordring for vores fag.

Lige nu er det den kommende prøve, der er udfordringen. Eller jeg skal måske udtrykke ”prøven i almindelighed”. Der er nok ikke meget at ændre på ved den kommende prøve her til sommer, men vi bør arbejde på at få iværksat eksperimenter med prøveformer. Tænk på, at for 20-30 år siden var det Fysik/Kemi, der beskrev og gennemførte det, vi kalder gruppeprøver. Denne prøveform er efterfølgende i større eller mindre grad kopieret i andre fag. At der så kom en minister, der pludselig fik øje på denne fremragende prøveform og med et slag fik den afskaffet, er en af de udfordringer, faget har været ude for.

Vi må sammen få beskrevet forskellige metoder til at bedømme elevernes udbytte af vores undervisning.

Som eksempler på prøveformer kunne nævnes:

En prøve, hvor eleverne i grupper på 2 (måske 3 i tilfælde af ulige antal elever til prøve) 24 timer før prøven trak deres opgave. I løbet af de 24 timer skulle den enkelte gruppe forberede sig til prøven uden adgang til laboratoriet. Selve bedømmelsen af udbyttet skulle så finde sted i en 2 timers prøve, sådan som den fandt sted før gruppeprøverne blev afskaffet. Der er fordele og ulemper ved en sådan prøveform. Bl.a. kunne elever med ”stærke forældre” formodes at have en fordel, hvilket kunne være til ulempe for nogle elvegrupper. Fordel kunne være, at der ved prøven kunne stilles langt større krav til overblik og visning af viden og indsigt i det udtrukne emne. Prøven har været forsøgt på et tidligere tidspunkt, og den lærer og censor, der var medvirkende ved prøven, tilkendegav stor tilfredshed med prøveafviklingen. Det var i øvrigt sådan, at det var vanskeligt at skelne elevgrupper med ”stærke” forældre fra andre elevgrupper.

Man kunne også forstille sig en prøve, der var arrangeret som en ”Naturfaglig Projektopgave” med 1 uges arbejde afsluttet med en fremlæggelse. I den forbindelse vil det nok være en overvejelse værd, at en sådan fremlæggelse kun skulle foregå over for lærer og censor. Med 2 elever i en gruppe kunne prøvetiden sættes til 40 minutter, hvilket ville være tid nok til at det kunne sandsynliggøres, at der har været gennemført eksperimenter eller undersøgelse i forbindelse med projektugen.

Der er naturligvis stadig den prøveform vi har benyttet i mange år. Nemlig den, hvor eleverne i grupper på 2 (eller 3 ved ulige antal eksaminander)aflægger prøven sammen med 3 andre hold i lokalet i en 2-timer periode incl. vurdering. Hvert hold har forskellig oplæg.

Næste blog vil vi filosofere over, hvad det egentlig er vi ønsker at eleverne får ud af undervisningen og dermed skal vurderes på ved prøven.