Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ved du, hvor dine elever bedst kan lide at læse?

Har det betydning for læselysten, hvor eleverne rent fysisk opholder sig på skolen, når de læser? Det er jeg ved at undersøge med min 6. klasse.

Foto: Privat/Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
23. september 2024, kl. 22:34
Start debatten

Hver mandag morgen kl. 8:15 tager 6.a deres bog under armen og bevæger sig over på skolens bibliotek. Her finder de hver især en plads, hvor de bedst kan lide at sidde. Nogle vælger sofaen, nogle sætter sig på gulvet, enkelte bruger stolene ved bordene, mens andre lægger sig til rette i en form for sækkestol.

Fælles for dem alle er dog, at eleverne selv finder deres spot.

I en læseanalyse, som jeg i klassen har udformet, har eleverne selv været med til at udtrykke, hvad der vil motivere dem mest til at læse.

Her er der to ret entydige svar, som blandt andet fik mig til at booke biblioteket i en periode hver mandag morgen:

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

  • At jeg sidder (eller ligger) ned på andet end den hårde stol i klassen

  • At der er mere plads omkring mig – det skaber en form for ro

Læsning i en anden arena

Min oplevelse indtil videre er, at det at flytte læsningen over på skolens bibliotek kan noget helt specielt. Der er god plads, ro og selvfølgelig bøger over det hele.

Som lærer kan jeg ofte forfalde til at blive i de kendte rammer, da jeg så bedre kan “kontrollere” eleverne. Det kan være vanskeligt at bevæge sig ud af klasselokalet, hvis jeg har en fornemmelse af, at klassen ikke vil gebærde sig, som jeg håber.

Derfor brugte jeg også fra start en del tid på at lave aftaler med eleverne. De fleste blev bedt om at give et bud på, hvor de troede de ville sidde. Bare så det ikke blev en uendelig proces derovre.

Vi lavede også aftaler om, at de ikke konstant skulle skifte plads undervejs. De må dog gerne skifte fra gang til gang.

På den måde kom vi fint fra land. Jeg fornemmede, at eleverne tog den nye lokation alvorligt, da de selv havde ønsket det og var blevet hørt.

Læsning er en disciplin, der kræver noget. Vi skal helst finde et flow og fordybelse i aktiviteten. Kan eleverne forsvinde ind i bogen, som Lucy gjorde det i klædeskabet mod Narnia, så er fortabelsen af både tid og rum komplet. Jeg føler, at vi med vores nye tiltag er kommet lidt nærmere dette.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ved du, hvor dine elever bedst kan lide at læse?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS