Den borgerlige og liberale regering fører en klar værdikamp om folkeskolens indhold.
Nu skal der for alvor gøres op med den røde anti-autoritære pædagogik, som var virkeligheden bag statsministerens udfald mod rundkredspædagogikken.
Der skal i stedet lægges vægt på individualisering gennem en øget respekt for den enkelte elevs frie selvforvaltning.
Men hvordan udføres de liberale værdier i folkeskolen?
De består af statslig tvangsstyring gennem nationale Fælles Mål, som er minutiøst beskrevet for hvert enkelt fag, og en central kanon for dansk litteratur. Der er desuden flere kanoner i sigte for for eksempel historie. Derudover skal der være centrale nationale test i flere fag på forskellige klassetrin.
Af hensyn til værdikampen og undervisningen i samfundsfag er det vigtigt at få en afklaring på, hvordan regeringen vil øge respekten for den enkeltes frie valg, når den samtidig ganske nøje vil bestemme det fælles indhold for viden og væsentlighed.
Værdikamp om skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.