Uvidende og dog…

#Fil 1

Prøvefag

Medlem af folketingets undervisningsudvalg, Mattias Tesfaye udtaler sig til TV-avisen den 9. marts således: ”Jeg mener, det er vigtigt, at det (håndværk og design) bliver et eksamensfag, for så bliver det taget seriøst.”

Der er ikke tvivl om, at et prøvefag bliver taget mere seriøst af eleverne (og deres forældre) end et ”ikke prøvefag”. Det har Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) igen og igen forsøgt at gøre undervisningsministeren klart, idet der til undervisningsminister Merete Riisager i 2016 blev afleveret mere end 600 underskrifter fra tysklærere, suppleret af udtalelser om samme problematik fra undervisningsministeriets fagkonsulenter fra 1975 og frem. Jf. evt.: https://www.folkeskolen.dk/625434/undervisningsministeren-for-mig-er-det-afgoerende-at-eleverne-faar-gode-kundskaber-i-fremmedsprogene.

Indtil videre er det forslag ikke faldet i god jord hos ministeren.

Hvad ved Tesfaye om tysk?

Dette er ikke et indlæg for eller imod Håndværk og Design i udskolingen og slet ikke et spørgsmål om en kamp om timer i udskolingen.

TV avisens kommentator udtaler: ”En opgradering (af Håndværk og Design) betyder ifølge socialdemokratiet, at der må skæres på sprogundervisningen i 8. og 9. klasse.” – se, det er en kendsgerning, der er til at føle på og Tesfaye uddyber: ”Jeg synes det er vigtigt at kunne den tyske kasserollebøjning, men det er altså også vigtigt at kunne lave spaghetti med kødsovs og at kunne save et bræt nogenlunde lige over.” En lignende uvidenhed skal man lede længe efter hos et medlem af folketingets undervisningsudvalg. Tesfayes udsagn giver i den grad grobund for den af mange manglende viden om, hvad der i virkeligheden sker i faget tysk i dag.

Indlægget har da også været genstand for debat på de sociale medier, og i ”Faglig sparring for tysklærere” på Facebook udtaler tysklærer Freya Hven sig også således: ”Mine elever lærer ikke kasserollebøjning. De udvikler til gengæld interkulturelle og kommunikative færdigheder. De lærer relevant viden om deres naboland, og det har den bonuseffekt, at de bliver klogere på deres egen kultur. Kasserollebøjningen kan de godt undvære, men det andet er sgu da vigtigt!”

Enhver, der forholder sig til faget tysk i dag vil vide, at undervisningen bygger på kommunikation i skøn forening med kultur og samfundskendskab.

Det er der skrevet tykke bøger om, og enhver har mulighed for via EMU’en at erfare, hvad der ligger bag disse udtryk.

Der er skrevet en del om, hvilken betydning faget og kendskabet til tysk har.

Et eksempel er indlægget: Hvor mange spørgsmål kan du besvare med et ja? https://www.folkeskolen.dk/624661/hvor-mange-spoergsmaal-kan-du-besvare-med-et-ja

Hvorom alt er. Det fremgår både af regeringens Tysklandsstrategi og af den Nationale Sprogstrategi, at kendskab til fremmedsprog – også tysk er af vigtighed. Det bør også politikerne forholde sig til i praksis.