Ulvetider

Der har været skrevet rigtig meget om ulve i denne vinter. Ulve er dukkert frem både her og der.Ulven blev først set i Thy, men andre er siden set forskellige steder rundt omkring i landet. Der har også været en til tider følelsesladet debat, om ulven var og er velkommen i den danske natur. Det mener jeg, den er. Det er, synes jeg, en gevinst med et varierende og rigt dyreliv. Sådan da…

For det er nu ikke den slags ulve, jeg tænker mest på her til morgen.

Jeg har set finansminister, Bjarne Corydon, et par gange i TV i denne uge. Og kæder man hans udtalelser sammen med statsministerens pressemøde, hvor hun med henvisning til den danske model afviser et indgreb i konflikten, og også et lille indslag med Erik Nielsens, formand for KL, retorik, ja, så giver det mig et uhyggeligt billede af det parti, der begyndte i 1871 som et værn omkring arbejdere og lønmodtagere og har været primus motor for det velfærdssystem, vi over tid har bygget op her i landet.. Og derfor er det ulve i fårekæder, der bekymrer mig mest.

Regeringen kom til magten med en plan, der gik på, at man ikke kunne spare sig ud af krisen. Man måtte arbejde sig ud af krisen ved fælles anstrengelser. Det forslag købte vi, fordi det er/var det eneste fornuftige; men vi forstår nu mere og mere af, hvad der egentlig lå gemt i denne politik. De sølle ”12 minutter” lød uskyldigt, når alle stod sammen, og vi havde hinandens ve og vel for øje.

Men først blev millionærskatten sløjfet. Så blev trepartsforhandlingerne med LO og DA skrottet af Bjarne Corydon, fordi det ikke lykkedes ham, at få en forhåndsaftale med LO om, at man ville præstere mere arbejde. De ville gerne se, hvad pakken mere indeholdt, og så ville Bjarne ikke længere være med. Det forstår vi godt nu!

Så blev der indgået en skatteaftale med de borgerlige partier, selv om, der lå en næsten færdigforhandlet aftale med Enhedslisten om et socialt, balanceret forlig. I stedet indgik man et forlig, der trådte på dem, der i forvejen ligger ned: de ledige, de syge og de handicappede. Folk, der tjener mest, fik derimod skattelettelser.

Siden kom så akutpakkerne for de langtidsledige, der også viste, at regeringen ingen reel hensigt har for at hjælpe denne gruppe. Et halvt år, var hvad man følte sig kaldet til. ”Sådan er det jo..”, blev den stående, kyniske bemærkning.

I forhandlingerne om SAS´s overlevelse viste regeringen igen sit ulvesind og de skarpe hjørnetænder. Bjarne Corydon ordnede det hele med et par SMSér. ”Piece of cake!”, var hans erfaring. Alle var jo ”forargede” på de høje lønninger, man havde i SAS. ”Piece of cake”, fordi ulve angriber i flok, med isolerer sit bytte fra mængden.

Siden blev det gymnasielærernes tur. Og selv om de stadig spræller i gabet, bli´r de krampagtigt fastholdet i ulvens store stærke bid.

Så blev det lærernes tur, og vi aner nu, hvad planen er.

Jeg føler virkelig medynk for de socialdemokrater, radikale og SF´ere, der bygger og byggede på partiernes rødder.Lidt efter lidt har man nu flået sine kernevælgere fra hinanden og ædt løs på det fællesskab og kerneværdier, som partierne var bygget op omkring. Solidaritet, værdighed og sammenhold er ord, de slet ikke kender. De ligger nu i ulvens mave.

Vi kan nu se, at netop de partier : - Socialdemokraterne, De radikale og i SF - har næret ulve i deres stalde. Ulve i fåreklæder.

Og når de nu snart har flænset det hele fra hinanden: kernevælgerne, sammenhængskræfterne i samfundet og værdigheden og tilliden til hinanden, ja, så er valgperioden ganske vist ovre, og genvalg finder naturligt IKKE sted. De ved de allerede godt i regeringen. Men så venter der dem nye internationale stillinger i EU fx til en Thorning, der så kan vise ”mod og handlekraft” i sit CV. Van Rompoy skal vel også afløses engang. For ulve tænker kun på sig selv.

Så betyder lille ”Rødhætte” i 1. b på Byskolen, den fyrede sygeplejerske eller den trofaste tjenestemand i stat og kommune ingenting.

I sådan en ulvetid må vi stå sammen. Vi skal vise, at vi står 100% bag vore foreninger: Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening. Og sammen med de andre fagforbund, øvrige lønmodtagere og trofaste borgere her i landet skal vi vise dem, at vi ikke ønsker det velfærdssamfund, vort værdifulde demokrati med respekt for hinandens arbejde og funktion og vort sammenhold ødelagt af et ulvekobbel i fåreklæder.

Go´ kamp

Med solidarisk hilsen

Frank Zenas