Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ukrainske elever

Foto: Konoplytska
Frank Lacey
Frank Lacey Repræsentant for Engelsk fagudvalg, Sproglærerforeningen
Start debatten
10. april 2022, kl. 23:39
Start debatten

Der snakkes meget om de mange ukrainske flygtninge, som vi kommer til at modtage i de kommende uger. Og i de allersidste meldinger, som jeg læste i dagens avis (Politiken den 9. april 2022), er, at børnene måske skal gå på nogle ”ukrainske særskoler” og ikke på almindelige skoler.

Engelskbloggen provokerer, engagerer, skaber debat og lægger op til dialog og udvikling af engelskfaget og didaktikken. Vær med! Skriv, like, kommenter!

Men hvis nu de alligevel kommer til at skulle integreres i almindelige skoler, vil jeg gerne gøre skoleledere og beslutningstagere opmærksomme på et irsk Ph.D-projekt, som Council of Europe har fremhævet som eksemplarisk for dens vellykkede integration af børn med andre modersmål end engelsk.

Forskningen blev gennemført af skoleleder og nu Ph.D Déirdre Kirwan og Dr. David Little: “Engaging with Linguistic Diversity: A Study of Educational Inclusion in an Irish Primary School, by David Little and Déirdre Kirwan, Bloomsbury Academic, 2019”.

I nullerne var Irlands keltiske tiger i fuldt spring, og det økonomiske opsving tiltrak arbejdskraft fra mange lande. Familier flyttede til Irland fra Litauen, Estland, Polen, Spanien, Nigeria m.fl.

De kom med deres børn, som var vokset op med et helt andet sprog end engelsk. Mange af disse børn havde også gået i skole i deres oprindelsesland.

Déirdre Kirwan var skoleleder på en ”primary school” ved navn Scoil Bríd. Skolen lå i et socialt underprivilegeret område – ligesom i Danmark, hvor det ikke er Gentofte, som flest familier af anden etnisk herkomst flytter til.

Så skolen, der havde sine udfordringer i forvejen, skulle med meget kort varsel gå fra at have 100% etnisk irske børn til over 50% børn med anden etnisk herkomst. Og for at gøre det endnu vanskeligere var de nye elever ikke en homogen gruppe, men tværtimod meget forskellig.

Déirdre Kirwan samlede sine ansatte, og de satte sig for at finde ud af hvordan de kunne håndtere de nye udfordringer.

Deres løsning var genial. I stedet for at sige til nye forældre og elever: ”Nu er I i Irland, og i Irland taler vi engelsk, så det må I gøre”, sagde de i stedet: ”I og jeres børn har et sprog og en kulturel baggrund, som vi ikke er kvalificeret til hjælpe med. Derfor har vi behov for, at I forældre påtager jer ansvaret for at udvikle jeres barns modersmål og kultur. Derfor vil vi bede jer forældre at sikre, at en tredjedel af alle lektier skal laves på jeres sprog og rettes af jer.”

Konsekvensen var (og er), at forældrene ikke blev fremmedgjort af skolesystemet, men tværtimod aktive medspillere. Forældrene blev inviteret til at blive en del af deres barns skolegang. Skolen og forældrekredsen blev stolte af deres multikulturelle identitet, og i de nationale tests, som også Irland har, scorede skolen over gennemsnittet, selvom den lå i et underprivilegeret område og havde et flertal af børn, der var med første generation med anden etnisk herkomst.

PS: Hvis ikke du allerede er medlem af Sproglærerforeningen, se at få meldt dig ind!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ukrainske elever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS