Udtalelse til reformen

Indhold

Sammenfatning
Reformen og PISA
Revision af Fælles Mål
Reformen og de nationale test
Reformen og flere timer til eleverne
Konklusion
Kilder

Sammenfatning

En gennemgang af de danske PISA resultater viser, at tidligere reformer ikke har haft en positiv virkning på folkeskolens resultater.

Revisionen af Fælles Mål 2009 er overflødig. Fagbeskrivelserne er nu nogenlunde i overensstemmelse med kompetencebeskrivelserne i PISA. OECD anbefaler tydeliggørelse af, hvad eleverne skal kunne fx via eksempler og beskrivelser.

De nationale test skal fungere som styringsinstrument fra august 2014. Dette kan godt lade sig gøre, men ingen vil så vide, hvor turen går hen, og det meget lidt sandsynligt, at folkeskolens elever bliver dygtigere af, at undervisningen bliver målrettet bedre resultater i testen. Faktisk viser de svensk erfaringer med et tilsvarende system, det stik modsatte, målt med PISA alen.

Flere timer til eleverne giver ikke bedre resultater, fordi undervisningens faglige indhold har større betydning.

Reformen og PISA

Lovforslaget er i lighed med tidligere klart beregnet på at skulle give Danmark bedre PISA resultater i fremtiden.

Hvis man ser på om tidligere reformer har ført til bedre resultater, så viser følgende grafik, at det ikke er tilfældet.

#Fil 1 #Fil 2

#Fil 3

Den eneste skoleform, der ser ud til at have haft gavn af ændringerne i folkeskolelovgivningen, er friskoler og private grundskoler, som har deres egen lovgivning.

Revision af Fælles Mål

Det ser godt nok ud til at reformen - i modsætning til tidligere - på papiret følger de anbefalinger, der jævnligt er blevet givet af OECD. Det ser unægtelig også ud til, at anbefalingerne er blevet noget misforstået.

OECD vigtigste anbefaling er, at man skal fortælle skolerne, hvad man ønsker eleverne skal kunne. Hvis man ønsker eleverne skal kunne det, der undersøges i PISA, så er det det, man skal fortælle skolerne. Revisionen af Fælles Mål 2009 med det mål, der er nævnt ovenfor er logisk, men unødvendig. Fælles Mål 2009 indførte nemlig allerede beskrivelse af målene med undervisningen, som i mange henseender er i overensstemmelse med PISA's kompetencebeskrivelser (der mangler dog de øverste niveauer, så vidt jeg kan bedømme).

OECD anbefalede i 2011, at man supplerede fagmålene med eksempler på, hvad eleverne bør kunne. Sådanne beskrivelser kunne jo så passende være indarbejdet i fagenes karakterbeskrivelser til FSA i 9. klasse og eksemplificeret for de øvrige klassetrins vedkommende.

De nationale test

Resultaterne i de nationale test skal være styrende for undervisningen. 80 % af eleverne skal være gode til læsning og matematik i testen og resultaterne skal være styrende for, hvilke tiltag der skal sættes i værk, hvis man ikke når målet - jævnfør aftalen mellem forligspartierne.

For at kunne fungere på denne måde, skal de nationale test omlægges, så de bliver baseret på kriterier, med formuleringer, der svarer til PISA's kompetencebeskrivelser.

Problemet med de nationale test er, at man ikke ved om de dur. Det er ikke blevet dokumenteret, at det adaptive princip kan bruges, og at der måles rigtigt. På den baggrund virker det ret besynderligt, at testen overhovedet er tiltænkt en rolle i reformen. I Sverige har man i årevis kørt med et system, som det reformen øjensynlig indfører. Det kan næppe siges at være et eksempel til efterfølgelse.

#Fil 4 #Fil 6

#Fil 6

Det samlede kundskabstab i Sverige beløber sig til omkring 36 PISA point, hvilket svarer til lidt under et års undervisning. Da den danske reform ser ud til at følge det svenske eksempel, må man forvente et tilsvarende tab i Danmark som konsekvens af reformen.

Flere timer til eleverne

Reformens mest markante hovedpunkt – flere timer til eleverne – giver ikke bedre resultater. Det

fremgår tydeligt af forskellige internationale undersøgelser fx ”Danske 4. klasseelever i TIMSS 2007 Peter Allerup” side 51-52:

”Den internationale konklusion er derfor, som fundet mange gange tidligere, at der ingen sammenhæng er mellem antallet af timer på læseplanen og præstationsniveauet.”

Sammenfatningen af TIMSS undersøgelsen 2011 siger - side 10:

”Det årlige fagspecifikke tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af TIMSS-scorerne i de to fag, hverken set i internationalt perspektiv eller vurderet alene ud fra de danske data. Grunden til den manglende sammenhæng skal findes i undervisningens indhold, som har større betydning end omfanget af tid.”

Konklusion

Tidligere reformer med udgangspunkt i danske PISA resultater, har virket stik mod den erklærede hensigt.

Revisionen af Fælles Mål 2009 er unødvendig. Fagmålene er allerede nogenlunde i overensstemmelse med PISA. Man mangler en eksemplificering af, hvad det betyder for elevernes kunnen.

Reformens to hovedpunkter – flere timer til eleverne og styring af det faglige niveau via de nationale test - virker ikke i forhold til PISA resultater eller resultater i andre internationale undersøgelse.

Årsagerne:

Undervisningens indhold har større betydning end omfanget af tid
De nationale test er udokumenterede både teknisk og med hensyn til indhold og de handler ikke om PISA færdigheder.

Med venlig hilsen

Niels Christoffersen

Henvisninger

Udvikling i PISA resultater:

PISA 2000: http://pisa2000.acer.edu.au/interactive.php

PISA 2003: http://pisa2003.acer.edu.au/interactive.php

PISA 2006: http://pisa2006.acer.edu.au/interactive.php

PISA 2009: http://pisa2009.acer.edu.au/interactive.php

PISA 2012: http://pisa2012.acer.edu.au/interactive.php

Se tabellerne nederst (ikke medtaget her).

(Countries = DNK, School Variables = School public/private)

Se også

http://www.regeringen.se/sb/d/18279/a/231852

TIMSS:

http://www.uvm.dk/aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2008/Dec/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF08/081209_danske_4_klasseselever_i_TIMSS.ashx

http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/Internationale_undersoegelser/TIMSS/TIMSS_2011_resume.pdf

Nationale test:

http://www.folkeskolen.dk/~/1/7/63134-v7-reviewafdenationaleit-baseredetest.pdf

http://www.folkeskolen.dk/532184/test-evaluering-giver-ingen-svar-paa-om-testene-duer

Internationale anbefalinger - eksempler

http://folkeskolen.dk/~/Documents/44/52244.doc

http://www.oecd.org/denmark/47696663.pdf fx side 59 – 60.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashx?st=13441