Udnyttelse af folkeskoleloven

Formanden for Skole og Samfund har en sag at kæmpe for. Forældrenes interesser skal varetages på bekostning af børn og undervisning. Og sådan en kamp er desværre let at føre, når man befinder sig på folkeskoleområdet, hvor undervisning ikke skal tages alvorligt, fordi en lovgivning tager mere hensyn til en herskende ideologi end til børn og undervisning. Og kan formanden så oven i købet tage afsæt i en elegant, lidt mystificeret titel, gør dette jo ikke sagen vanskeligere. 'Fleksibel service'. Hva'behar! Betyder forældrenes feriekalender måske ikke noget? Jo! Og sendes lærerne måske ikke på kurser eller til møder i skoletiden? Jo. Men dette sidste er vel til gavn for børnenes undervisning, svarer skolen lavmælt. Det er børnenes ferieoplevelser med forældrene da også, replicerer Thomas Damkjær Petersen, vel vidende at vi er i en tid, hvor professorer forelæser over det tåbelige i, at skoler kunne finde på at lægge vægt på dansk, matematik, engelsk og så videre. For hvad så med de bløde kvalifikationer, der som seneste skud på den pædagogiske hittepåsomhed vel lige så godt kan blomstre under sydens sol sammen med forældrene, som de kan på en bygningsforsømt dansk folkeskole. Og den fagdelte undervisning er jo i forvejen henvist til reaktionens sorte oldnordiskhed. Og hvem kan i øvrigt stå for Skole og Samfunds helt specielle logik. Hør blot. 'Vi (forældrene) tager ikke børnene ud af skolen for at genere, men fordi det er en mulighed, vi har'. Jamen, hvem har dog givet forældrene muligheden for at udøve denne adfærd til pleje af deres egen behagelighed og til styrkelse af deres børns opfattelse af, hvor ligegyldigt deres skolearbejde i virkeligheden er? Det har selvfølgelig den folkesko-lelov, der underbetoner pligtbetonet faglig indlæring med udvandet vrøvl om elevernes ansvar for egen læring.

Vagn Madsen

Brønderslev