Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Uddannelse, uddannelse, uddannelse

Jesper Bruselius
Start debatten
19. marts 1999, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lone Dybkjær advarer imod, 'at man lader sig forblænde af maskineriets tekniske finesser i stedet for at reflektere lidt mere over, hvad vi egentlig vil bruge det til'. Deri vil de fleste nok give hende medhold! Nå ja, måske bortset fra én - men se blot bort fra Vagn Madsens paranoide vrangforestillinger om den 'rigtige' skole. Han er for længst steget af IT-toget (informationsteknologi) og kører længere og længere væk gestikulerende og råbende på et udrangeret sidespor.

Folkeskolen nr. 11 1999

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg tror ikke mere, at IKT (informations- og kommunikationsteknologi) bliver fornægtet i skolerne af angste maskinstormere. Man har indset det nødvendige i at implementere det, og at det ikke drejer sig om at vælge og afveje det i forhold til kundskaber og færdigheder. Det burde være indlysende, at IKT er en kulturteknik helt på linie med at kunne skrive, læse og regne.

Lone Dybkjær spørger også, 'hvordan skal Danmark håndtere IT-udviklingen i fremtiden?' Svaret er vel indlysende og er sagt før: 'Uddannelse, uddannelse og uddannelse'. Det optimale var, at de nyuddannede lærere var gearet til IKT, men det er de jo sørgeligt nok ikke. Hvis lærerne skal kunne leve op til kravene om integration af IKT i alle fag, skal de efteruddannes. Det nytter ikke, at der satses på ildsjæle og tilfældige teknologifikserede. I Hjørring og andre kommuner har man set lyset og udbyder 'pædagogiske IT-kørekort', som dog er sat alt for lavt i timetal jævnfør tidligere indlæg af Lisbet Olsen.

Jeg tror dog aldrig, at vi får alle med. IKT er vel også et interesseområde, som fagene er! Ikke alle synes, at idræt eller tysk er spændende, så hvorfor bekymre sig om det?

Den bedste måde, hvorpå man kan sikre sig en fortløbende integration af IKT i alle (?) fag, er efter min overbevisning, at en gruppe veluddannede ressourcepersoner med x antal tildelte timer vil kunne bistå kolleger og elever både i undervisningstiden og som interne kurser i for eksempel Internet, SkoleKom, regneark med videre. Uafbrudt at sende lærere på kursus efter kursus er som at satse på, at alle skal køre med toget ud af alle sidespor på én gang. IKT er ikke ét kursus, det er en kontinuerlig teknik, som løbende skal vedligeholdes og bruges, der hvor det er nødvendigt.

Jesper Bruselius

Bakkeskolen, Kolding

Bakkeskolens hjemmeside:

http://home7.inet.tele.dk/seest/

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Uddannelse, uddannelse, uddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS