Uddannelse skal kunne betale sig – også økonomisk

Stine Preston argumenterer i Folkeskolen nummer 24 endnu en gang for, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger skal kræve ens kronetillæg til alle i stedet for procentvise lønstigninger.

Jeg er fuldstændig uenig. Vi skal som organisation arbejde for dels at bevare vores realløn, dels at fastholde vores lønniveau i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. Begge dele opfyldes bedst ved, at vi fortsætter med at stille krav om procentvise lønstigninger.

Hvis vi ved alle overenskomster siden for eksempel 1960 havde fået ens kronetillæg til alle offentligt ansatte, ville det i dag ikke kunne betale sig at tage en uddannelse. I 1960 fik en ufaglært cirka syv kroner i timen, en lærer fik cirka ti kroner i timen. I dag er gennemsnitslønnen for alle offentligt ansatte cirka 170 kroner i timen. Havde vi fastholdt kronetillægget siden da, ville lønforskellen fortsat være på tre kroner, hvilket efter min opfattelse ville være helt urimeligt. Det ville i hvert fald ikke kunne betale sig økonomisk at tage en uddannelse. Ifølge lønstatistikken får lærergruppen i dag cirka 196 kroner i timen i gennemsnit.

Jeg vil som hovedstyrelsesmedlem kæmpe for, at DLF's medlemmer får den bedst mulige lønudvikling, der også på længere sigt gør det - også økonomisk - attraktivt at tage en læreruddannelse. Det gør vi bedst ved at stille krav om procentvise lønstigninger. Heldigvis er det sådan, at alle vore medlemsgrupper er bedre tjent ved at få de procentvise lønstigninger, end hvis alle midler på det offentlige område blev givet som kronetillæg.