Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ud med multiple choice, ind med refleksion

Med de nye forenklede fælles mål er der lagt op til større samarbejde med de andre naturfag. Hvilken betydning har det for geografi, og kan en fælles naturfagseksamen mon erstatte multiple choice testen?

Jon Bøje Hansen
Start debatten
2. december 2014, kl. 15:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I det sidste indlæg fra denne blog blev det diskuteret, hvordan man med undervisning i bl.a. globale temaer, u-lande og ulandsproblematikker på tværs af flere fag, skulle kunne bringe mere fokus på medmenneskelighed og verdensborger-begrebet i folkeskolen. Tilstedeværelsen af geografi i disse tematikker er uundgåelig, og derfor undrer forfatterne af indlægget sig også over det begrænsede timeantal, som geografi har. Dette søges der- på sin vis - kompenseret for, da det fremgår af de nye FFM, at der skal lægges op til større samarbejde med de øvrige naturfag.

Tilføj beskrivelse

Det undrer mig dog i den sammenhæng, hvorfor de ikke også inviterer til større samarbejde med de humanistiske fag. Det er intentionen, at arbejdsmetoder og effektiviteten af undervisningstiden kan forenes ved hjælp af samarbejde med de andre naturfag, og der opfordres også til, at man indgår mere i naturfaglige teams ude på skolerne. Sidstnævnte kan dog blive en udfordring de steder, hvor der er én lærer, der dækker de naturfaglige fag. Sikkert er det dog, at der i kølvandet på den allestedsnærværende snak om større samarbejde og fælles naturprøve er opstået et slags tovtrækkeri fagene imellem. I stedet for snak om, hvordan man kan arbejde bedre sammen og forene sig, opstår der nu diskussioner om at ens fag bliver marginaliseret, og forsøget med den nye samlede naturfagsprøve møder allerede modstand, inden den for alvor er sat til værks. Personligt kan jeg godt se svaghederne, og 20 minutter til at vise sine faglige kompetencer inden for tre fag, er kort tid. Der er dog ingen tvivl om, at det er på sin plads, at der bliver ændret i den nuværende prøveform i geografi. Den nuværende form - multiple choice - er et levn fra fortiden og har kolossale mangler i forhold til, hvad det også er nødvendigt at evaluere eleverne i.

Multiple choice har været udsat for megen kritik og med rette, synes jeg. Det giver ikke et særlig sandfærdigt resultat af, hvad det er eleven kan, og den giver kun eleven mulighed for at demonstrere testbaseret statisk viden. Forleden læste jeg om en matematiklærer, der havde givet den samme test til sine elever med tre dages mellemrum og havde fået vidt forskellige resultater. Ergo kan man sige, at når man vælger at give multiple choice tests til den afsluttende geografiprøve, så kan man frygte samme resultat. Udover ikke at give et særlig sandfærdigt resultat er det også svært for læreren at vurdere elevens handlekompetence og omverdensforståelse. Det er mit håb, at dette i højere grad vil kunne komme til udtryk i en mundtlig eksamen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ud med multiple choice, ind med refleksion

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS