Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Uansvarligt efterlønsforlig …

Stig Andersen
Start debatten
30. maj 2011, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

65.000 flere hænder på arbejdsmarkedet og 18 milliarder kroner mere i statskassen i 2020, hvis efterlønsforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale bliver gennemført efter næste folketingvalg. Sådan lyder det forenklede regnestykke fra Finansministeriet.

Folkeskolen nr. 14 2011

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Aftalen forhøjer efterløns- og folkepensionsalderen, barberer efterlønsperioden med to år og skærper modregningen for pensionsordninger. Men der kan i høj grad sættes spørgsmålstegn ved det økonomiske grundlag, og de menneskelige omkostninger ved forliget ses der helt bort fra.

At der bliver arbejde til alle dem, der må undvære efterlønnen og vente med at komme på folkepension, er i sig selv en illusion. Vi ved eksempelvis, at en fjerdedel af de 60-årige på efterløn kommer direkte fra arbejdsløshed. En stor del af efterlønsmodtagerne er ufaglærte, som i forvejen har det svært på arbejdsmarkedet. Og rigtig mange efterlønnere har problemer med helbred og arbejdsforhold. Lærernes A-kasse gennemførte i efteråret 2010 en stor undersøgelse, der viste, at for 91,8 procent af a-kassens efterlønsmodtagere var arbejdspres og helbred de væsentligste årsager til at gå på efterløn. Det er direkte uansvarligt, hvis disse grupper nu presses til at blive i jobbet. Det vil være en stor belastning for dem, men også uhensigtsmæssigt i forhold til elever og kolleger.

Målet om at få flere i arbejde og skabe balance i samfundsøkonomien kan ikke anfægtes. Men hvis flere ældre skal motiveres til at blive på arbejdsmarkedet, handler det i langt højere grad om at skabe forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre.

Først og fremmest skal der vedtages en vækstpolitik, som skaber flere arbejdspladser. Hvis 65.000 flere ældre forbliver på arbejdsmarkedet, vil det jo - hvis alt andet forbliver lige - blot betyde, at der bliver 65.000 flere arbejdsløse blandt de unge.

For det andet må der udvikles en offensiv uddannelsespolitik, som på lidt længere sigt sikrer, at alle har kvalifikationerne til fremtidens arbejdsmarked.

Og for det tredje skal der satses massivt på et bedre arbejdsmiljø. Vi ved fra vores egen undersøgelse, at lærerne er glade for deres arbejde og gerne vil fortsætte, men mange når et punkt, hvor man simpelthen ikke kan mere.

Der er ikke brug for ændringer i efterlønnen, som for mange vil resultere i økonomiske forringelser og store menneskelige omkostninger. Der er derimod brug for tiltag med et perspektiv, som giver flere ældre muligheder for og lyst til at forblive længere på arbejdsmarkedet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Uansvarligt efterlønsforlig …

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS