Regeringen har netop fremlagt et nyt udspil under titlen; "Fleksible universitetsuddannelser i fremtiden", og de rammer en række meget centrale ting. Til start vil jeg sige, at jeg forholder mig helt objektivt til hvad der konkret står i udspillet, uden at analysere på det.
Det er svært at få armene ned, når man læser regeringens nye udspil.
De to bærende punkter er "Større fleksibilitet for de studerende" og "Dygtige studerende med kompetencer til fremtiden".
Regeringen har en intention om, at de studerende skal have større fleksibilitet, og have bedre mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen og bedre muligheder for at vende tilbage til universitetet. Det er en god ting, og så er jeg nede med muligheden for, at man skal kunne vælge mellem en traditionel kandidatuddannelse og en mere arbejdsmarkedsrelevant overbygning (Med fare for at sige, at en traditionel kandidatuddannelse ikke er arbejdsmarkedsrelevant, og det er ikke meningen).
Regeringen skriver også, at "god undervisning skal anerkendes og prioriteres på lige fod med forskning, og der skal være mere fokus på undervisningstid og feedback". Det tror jeg, at mange har savnet.
Regeringen vil have et nyt optagesystem, hvor karakterer fortsat er vigtige (Den del er jeg måske knapt så begejstret for), men hvor andre kriterier også er udslagsgivende for optaget på uddannelsen - Det sidste er jeg stor fan af.
Under punktet "Initiativer" står der:
1. Regeringen vil forlænge akademiske bachelorers retskrav på en kandidatuddannelse, så det gælder i 3 år.
2. Universiteterne skal tilrettelægge bacheloruddannelserne, så de giver umiddelbare erhvervskompetencer, der klæder de studerende bedre på til at finde et job (Denne forudsætter jo, at man ved hvad der vil være af krav i fremtiden, hvorfor jeg er lidt lunken ved denne del)
3. Regeringen vil gøre det muligt, at universiteterne også kan lægge vægt på blandt andet erhvervserfaring og anden relevant erfaring, når de vælger mellem kvalificerede ansøgere til kandidatuddannelserne. (Jeg kan ikke se andet, end at dette giver flere muligheder for flere forskellige mennesker)
Under den andel del "Dygtige studerende med kompetencer til fremtiden" står der, "Studerende skal i endnu højere grad klædes på til et arbejdsliv uden for universitetet. Omkring 8 ud af 10 studerende forventes fremover at skulle finde job i det private erhvervsliv, når de er færdige med deres uddannelse, mens det i dag gælder ca. 5 ud af 10 studerende. Uddannelserne skal føre til gode jobmuligheder for den studerende". Det betyder jo, at fokusset i langt højere grad er på, hvordan kompetencerne kan anvendes efter uddannelsen, og ikke på kompetencerne i sig selv. Det kan man have delte meninger om, men det vil jeg undlade at gå ind i her.
Jeg er positiv overfor, at regeringen vil afskaffe karakter-bonusordningen for hurtig studiestart. Det er glædeligt.
Et forslag jeg er betænkelig ved er dette; "Regeringen vil etablere nationale priser for fremragende undervisning på de videregående uddannelser, så landets dygtigste undervisere hyldes på samme vis, som dygtige forskere hyldes". Så længe der ikke er tale om pengepræmier, kan det måske være fint.
Ligeledes er jeg også en smule skeptisk overfor forslaget om, at universiteterne løbende skal tilpasse antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet, Igen skal man være ret god til at se tre, fire eller fem år ud i fremtiden.
Her kan du læse udspillet
https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/ufm_fleksible-uddannelser-final_web.pdf
Tommy Ahlers har fat i noget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.