Arthur Wierema, suppleant for tillidsrepræsentanten på Beder Skole i Aarhus Kommune, sår i sit læserbrev tvivl om lødigheden i de forhandlinger, Søren Aakjær har ført på vegne af Århus Lærerforening om »Aarhus-aftalen« om arbejdstid (Folkeskolen nummer 22/2013).
Søren skiftede, inden aftalen var underskrevet, sit hverv som formand for Århus Lærerforening ud med en stilling som HR-chef i Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune.
I hele forløbet op til indgåelsen af aftalen har vi i kredsstyrelsen i Århus Lærerforening dels været med til at fastlægge, hvad vi ønskede at opnå med en aftale, dels under hele forløbet givet mandat til at fortsætte forhandlingerne efter hvert forhandlingsmøde. I enighed hele vejen igennem. Det er altså ikke Søren Aakjærs aftale, men Århus Lærerforenings, der blev indgået. Og som nævnt ovenfor var det ikke Søren, der endte med at underskrive aftalen, men Jesper Skorstengaard, den nye kredsformand.
Søren Aakjær har helt sikkert ikke haft chefstillingen i tankerne, mens han forhandlede om Aarhus-aftalen. Han søgte nemlig slet ikke stillingen. Først da stillingen blev genopslået, sendte han en ansøgning. Han var med i det ansættelsesudvalg, der valgte at genopslå stillingen, og Søren har selv udtrykt, at »hvis jeg ikke var tilfreds med ansøgerfeltet, måtte jeg selv stille mig til rådighed«. Og jeg har tillid til, at Søren mener det, når han siger, at han ønskede én, der kunne fastholde kursen fra den lokale lærerarbejdstidsaftale.
Tillid til Søren
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.