Til KL: Understøttende undervisning er ikke hemmeligheden bag nødundervisningens succes

Mange lærere oplever i denne tid, at der pludselig er mulighed for at løse nogle opgaver i skolen på meget bedre vis end til daglig. Mindre hold, flere voksne i klasserne og bedre forberedelsestid skaber meget bedre rammer for god undervisning. Pludselig kan der igen differentieres i stor stil. Alle elever kan få den hjælp og de faglige udfordringer, de har brug for. Elevernes frustrationer er langt mindre, og der er færre af dem. Konflikter kan tages i opløbet. Det medfører bedre trivsel og et meget større overskud til at fokusere på det faglige arbejde. Den effektive undervisningstid er noget højere end i hverdagen.

Det er altså åbenlyst, at vi med de kortere skoledage og den bedre normering kan lave en bedre skole for børnene - både i forhold til deres faglighed og trivsel.

KL: Nødundervisning ligner understøttende undervisning

Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, forklarer de tydelige forbedringer med, at nødundervisningen ligner den understøttende undervisning. Gyldal argumenterer med, at nødundervisningen indeholder ”timer, der ikke så præcist har været bundet op på fag, og derfor har man mulighed for at arbejde med fagene på en anden måde.” (folkeskolen.dk 29.5.20)

Men det er på flere måder et fejlskud.

Afliv myten om understøttende undervisning

For det første må vi altså én gang for alle nu have aflivet den socialdemokratiske forestilling om, at understøttende undervisning er garant for variation. Jeg ville ønske, at samtlige socialdemokratiske ”spidser” i både KL og på Christiansborg ville besøge den danske folkeskole og se, i hvor høj grad den daglige undervisning i fagene er varieret og eksperimenterende. Selvfølgelig skal undervisning varieres. Og det bliver den. Men at blive ved med at fastholde, at variationen kun ligger i den understøttende undervisning, ligner et desperat forsøg på at redde en fejlslagen skolereform.

Fagene er grundstammen i en god skole

For det andet synes man at kunne læse ud af Gyldals udtalelser, at god undervisning ikke så præcist er bundet op på fag. Jeg håber, at jeg tager fejl i den læsning. Fag er grundstammen i den danske folkeskole. Gennem fagene og deres særlige erkendemåder og begreber tilegner eleverne sig grundlæggende viden og måder at forstå og erkende verden på. Og der er tusindvis af forskellige tilgange til fagenes indhold. Uden fag bliver undervisning reduceret til indholdstomme kompetenceorienterede aktiviteter. Og dem kan man ikke bygge en god skole på.

Eleverne savner fagene

For det tredje oplever jeg, at eleverne netop efterspørger bestemte fag i denne tid. Vi kan stort set ikke undervise i de praktisk-musiske fag, fordi vi ikke har adgang til en række materialer og faglokaler. Og de fag savner mange elever. Når nødundervisningen på flere måder er en succes, er det ikke fordi fagrækken er udhulet og fagene mere eller mindre opløst. Eleverne savner fagene. Nej, tilfredsheden skal tværtimod netop findes i den kortere skoledag, den gode normering og mulighederne for optimal faglig og social støtte.

Reducer understøttende undervisning

Så hvordan kan man finansiere en kortere skoledag og skabe bedre normeringer i folkeskolen? Der er flere svar, men ét ligger lige for: ved at reducere den understøttende undervisning kraftigt og konvertere den til to-lærer-ordninger. Dét er en af de vigtigste erfaringer at tage med sig tilbage til en normaliseret hverdag.