Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Til Folketinget

En fornyelse af læreruddannelsen holder ikke mange år, hvis den ikke indeholder mere tid til for-beredelsen af professionsfagligheden

Kirsten Krogh-Jespersen
Start debatten
8. maj 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Regeringen ønsker en læreruddannelse, der matcher både nuværende og kommende krav til folkeskolen«, skriver undervisningsministeren i sin redegørelse til Folketinget marts 2004.

Folkeskolen nr. 19 2004

Redegørelsen peger på to veje hertil: For det første deling af linjefagene dansk og matematik i hver to fag og kravet om, at de studerende skal vælge to af disse fire fag. Og for det andet en styrkelse af specialundervisning i de pædagogiske fag.

For at få plads til det første foreslås studierne i de praktisk-musiske fag indskrænket, så to af disse fag tilsammen udgør ét linjefag. For at få plads til det andet foreslås Skolen i samfundet nedlagt.

Den begyndende debat fokuserer fuldt forståeligt på problemer i den foreslåede linjefagsmodel og i den markante indskrænkning af det praktisk-musiske område. Men der er stor risiko for, at opmærksomheden på de uddannelsesmæssige forudsætninger for udvikling af professionelle lærerkompetencer drukner i denne debat.

90ernes læreruddannelseslove har alvorligt svækket grundlæggende betingelser for lærerarbejdets professionalisering med den gennemførte indskrænkning af det pædagogiske fagområde. Den fornyelse af læreruddannelsen, der aktuelt er under forberedelse, bør være anledningen til at rette op på dette og hermed styrke forudsætningerne for udvikling af den professionelle lærerfaglighed, som også redegørelsen taler om.

Professionelle lærerkompetencer er langtidsholdbare, i og med at de sætter læreren i stand til selv-stændigt og i samarbejde med andre at udøve kvalificerede pædagogiske skøn under stadig skiftende betingelser. Professionelle kompetencer kommer des-uden til udtryk som lærernes evner til løbende at forny deres kompetencer.

Lærernes professionelle kompetencer har i høj grad afsæt i indsigter og kompetencer, de studerende erhverver i læreruddannelsens pædagogiske fag og i faget praktik.

Kompetencer til at gennemføre undervisning i skoleklasser og grupper, hvor eleverne på alle måder er forskellige, fordrer indsigt i generelle forudsætninger for læring, og det fordrer kompetencer til specifikke analyser af konkrete elevers forudsætninger og potentialer ud over viden i det fag, der undervises i, og evner til at tilrettelægge relevante undervisnings- og arbejdsformer.

Kompetencer til at målsætte, planlægge og evaluere undervisning og elevernes læreprocesser fordrer indsigt i pædagogisk psykologi og i didaktisk teori og metode, som kan kvalificere samspillet mellem undervisningssituationens mange komponenter og samarbejdet med eleverne.

Kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre undervisning, som støtter alle elevers læring og dannelse, udgør imidlertid kun toppen af isbjerget. De er de synlige og praktiske resultater af dybtgående indsigter i undervisningens komplekse væsen, i betingelser for kommunikation og for udvikling af en understøttende og udfordrende social praksis og i betingelser for læring i skolen som institution i et demokratisk samfund.

Professionel lærervirksomhed har således sit afsæt i indsigt i pædagogisk, didaktisk, psykologisk og sociologisk teori. Uden dybtgående teoretisk indsigt kan lærervirksomheden ikke udfoldes professionelt. Den risikerer at blive afhængig af ekstern styring og til fals for diverse metodiske modeluner eller skiftende og besnærende, men forenklende slogans.

Læreruddannelsen skal naturligvis skole de studerende i udvalgte fag, som sætter dem i stand til at forvalte indholdsområderne i skolens fagrække. Samtidig skal læreruddannelsen skole de studerende i pædagogisk filosofisk tænkning, ligesom den skal bidrage til udvikling af handlekompetencer i pædagogisk praksis. Begge dele tager tid. En fornyelse af læreruddannelsen må blandt andet sikre mere tid til forberedelsen af professionsfagligheden, som den her er antydet.

Hvis det ikke sker, er det sandsynligt, at også en kommende læreruddannelseslov vil få kort levetid, fordi den vil vise sig ikke at etablere en læreruddannelse, der matcher både nuværende og kommende krav i folkeskolen, og som bidrager til en undervisning, der tilgodeser både bogligt stærke og svage elever.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Til Folketinget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS