Overenskomstforslaget er via Folkeskolen nummer ti lagt ud til debat. 'Lønkrav opfyldt' er forsideoverskriften, og budskabet gentages mange gange inde i bladet. En vurdering af tallene i resultatoversigten - sammenholdt med en forventet inflation i perioden på cirka fem procent - gør mig skeptisk. Har vi virkelig opnået, hvad vi gik efter? - Frem med referaterne fra kongressen i oktober: Et kik på listen over generelle og specielle krav bekræfter det. Og så er alt jo formelt i skønneste orden, medmindre man da tager formanden Anni Herforts bemærkninger, der ledsagede fremlæggelsen af kravene, for pålydende: '. . . og arbejdsgiverne må indstille sig på, at lønforhøjelsen skal kunne ses denne gang . . .' (Folkeskolen nummer 41). Næstformand Tom Egholm udtalte i samme nummer: 'Det er ikke pædagogerne, sygeplejerskerne eller lærerne, der skal have mere i løn. Det er alle tre grupper, der lønnes for lavt . . .', og formanden for hovedstyrelsens faglige udvalg Stig Andersen udtaler: 'Sigtet er en reallønsfremgang, hvor alle medlemmer bliver tilgodeset'. Disse fornuftige holdninger præciserer samme Stig Andersen i januar: 'Først og fremmest skal Overenskomst 97 resultere i lønstigninger til alle lærere.' . . . 'Det er helt centralt, at sådanne lønstigninger - i samspil med en reguleringsordning - skal sigte mod en reallønsforbedring i aftaleperioden. Og der er særdeles gode argumenter for, at lærernes løn forbedres.' . . . 'Der er noget at indhente' . . . (Folkeskolen nummer fire). - Sådanne markeringer fra DLF-toppen - suppleret med overskrifter som: 'Rigtig retning', 'Penge med genbrugsgaranti', 'En god og billig aftale', 'et rigtigt skridt' - (Folkeskolen nummer otte, 1997) - må have vakt forventninger i medlemsskaren.
Men forventninger om et lønløft er nu atter gjort til skamme. Bortset fra et meget beskedent løft til nyansatte vil lønniveauet ligge, hvor det har gjort siden derouten fra 1975 til 1981. Det ved foreningens eksperter og dermed ledelsen udmærket. Derfor kan følgende citater fra Folkeskolen nummer ti bedst betegnes som tilsnigelser: 'DLF's vigtigste krav var lønstigninger, og det er, hvad forhandlerne kom hjem med. Både begyndelses- og slutlønnen bliver højere . . .' - '. . . Det ser rigtig godt ud for reallønnen . . .', 'Der er penge til både den nyuddannede og den erfarne lærer', 'Samtlige lønkrav fra kongressen er opfyldt - og mere til'. - Et af de få lyspunkter i hovedstyrelsens kommentarer til resultatet står Astrid Schjødt Pedersen for: 'Jeg er ikke duperet. Kongressen stillede for få og for små krav, så noget skulle pengene jo bruges til'. Kompliment til Astrid (og det modsatte til en 180 grader roteret Stig Andersen, der 'har svært ved at sige ret meget negativt om resultatet')!
Inden urafstemningen er der denne gang - i modsætning til sidst - lidt tid til debat (tak!). Og selvom dette indlæg muligvis drukner i en syndflod af indlæg om decentral løn og nye lønformer, tror jeg dog, at også andre end undertegnede er mere interesseret i lønsedlens købekraft end i dens udseende og stemmer nej af dén grund.
Troels Jacobsen
Ganløse
Tid til debat
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.