Testene skal evalueres

Kære Jørn Simonsen (Folkeskolen nummer 16-17).

Det ville da være sølle, hvis det nye folkeskoleforlig handlede om at øge paratviden og udenadslære, som du skrev i sidste uge. Det står der heldigvis da heller ikke ét eneste ord om.

Forliget handler om at styrke evalueringskulturen, så børnene lærer mere. At evalueringskulturen skal styrkes - ikke mindst af hensyn til resursesvage elever - er der mange, der har peget på. Både OECD, der blandt andet anviser test som en metode - hvis de vel at mærke ikke offentliggøres - og Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der i »Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen« gav en hård kritik af den usystematiske evaluering i skolerne. Også Kleos (Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) evaluering af dansk som andetsprog og Evas evaluering af undervisningsdifferentiering peger entydigt på behovet for systematisk evaluering både i undervisningen, i skoleledelsen, i forvaltningen og hos kommunalpolitikerne. Det samme gør undersøgelsen »De gode eksempler« fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Med forliget udvikles en værktøjskasse med forskellige evalueringsredskaber, der etableres en portal med råd og vejledning også om nationale test, og der sættes et udviklingsprojekt i gang om evaluering ikke kun af kundskaber, men også af evnen til at løse problemer, analysere med videre.

Nationale test er ikke svaret på hjælp til svage børn. Det er et blandt mange midler, men aldrig et mål i sig selv. De nationale test skal nu udvikles af stærke faglige, didaktiske og pædagogiske forskningsmiljøer. Bland andet Danmarks Pædagogiske Universitet og en række CVU'er har budt på opgaven.

Socialdemokraterne har i forliget sikret, at testene løbende evalueres. Senest tre år efter at de har fungeret i folkeskolerne, skal ministeren give en samlet redegørelse til Folketinget. Virkede de efter hensigten - også til gavn for svage elever?