Tavshedskultur

Vi er blevet bange for at sige vores mening og ytre os om magthaveres beslutninger af frygt for vores egen jobsikkerhed. Men vores samfund har brug for at vi ytre os, ellers vil vi få et fattigere demokrati. For vores demokrati er afhængig af kritik, fra de som hver dag leverer undervisning, pleje, omsorg og alle de andre gøremål, der er grundlaget for vores velfærds samfund. Hvis vi ikke tør give vores mening til kende, vil resultatet blive mangelfuldt eller der bliver truffet forkerte beslutninger til skade for vores samfunds udvikling.

Det kan godt være at der er ro på bagsmækken, når man ikke mødes af kritik eller kritisk stillingtagen til de handlinger eller beslutninger der tages. Jeg er selv vokset op i en tid, hvor jeg i skolen lærte at det var positivt at være kritisk. Dette afspejledes for eksempel i karakterskalaen, hvor det at forholde sig kritisk og udvikle nye handlemuligheder på en problemstilling var en del af den højeste karakter 13’s forudsætning. At forholde sig kritisk til undervisningen og det omgivne samfund, er en egenskab, vi skal sikre at ungdommen lærer at mestre.

Efter oplægget kom jeg til at tænke på Tana fra animationsfilmen “Tavshed”. Den handler om den jødiske pige Tana, der overlevede 2. Verdenskrig og et ophold i Theresienstadt. Men da hun efter krigen kom til Sverige, for at bo hos slægtninge, tvinges hun til tavshed. Filmen viser, hvilke konsekvenser dette har for Tana. Tavsheden er destruktiv i alle sine former. Det skal vi forholde os til i vores tilgang til arbejdet med børn og unge mennesker. Vi må ikke holde op med at opdrage og uddanne til kritisk tænkning.

Filmen og tilhørende undervisningsmateriale kan findes på filmcentralen.dk