Tag flygtningebørnene i hånden

Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der vil fjerne kravet om modtageklasser i kommunerne. Forslaget vil ødelægge integrationen. Det vil ramme både flygtningebørn og danske børn.

Strømmen af flygtninge giver kommunerne sved på panden. Flygtningene skal integreres, og børnene har hidtil skullet i modtageklasser. De børn der er flygtet fra krig med eller uden deres forældre, de børn som på grund af krigen ikke har gået i skole eller haft et normalt liv i lang tid, de børn der har mistet og set ting, som ingen - slet ingen burde være vidne til, de børn er ofte traumatiserede og har mistet det meste.

Det koster kommunekassen.

Så nu har regeringen og Kommunernes Landsforening indgået en aftale om en række initiativer på integrationsområdet. I fremtiden vil det være op til den enkelte kommunalbestyrelses medlemmer at afgøre, hvad der er den rigtige og nødvendige støtte for disse udsatte børn. Hvordan skulle de pludselig have fået indsigt i et så højt specialiseret pædagogisk fagområde? Nu skal det være kommunernes ”prioriteringer, ønsker og behov”, der er udgangspunktet, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger. Ikke længere barnets behov.

Hvordan forestiller nogen sig, at flygtningebørn med dybe ar, og som ikke taler ét eneste ord dansk, blot kan smides ned i sprogbadet i en almindelig klasse? Uden redningsplanke. Klar til at følge klassens undervisning. Det er en illusion. Sprog smitter ikke. Det skal udvikles og læres over tid. Børnene skal tages i hånden.

I 2. klasse vil det fx være en naturlig aktivitet i fagene matematik og natur/teknik at bage kartoffelpandekager, når målet er at lære om deciliter, temperatur og andre mål. Men inden man når dertil, skal de nyankomne elever først lære helt elementære ord som æg, bagning, stegepande – ord som de etnisk danske børn har haft med sig i flere år.

I modtageklassen lærer flygtningebørnene et solidt dansk hverdagssprog, som de tager med sig, når de træder ind i en almindelig klasse i folkeskolen. Det nødvendige basissprog der gør, at de kan lære fagenes sprog. Og sikrer at klassesammenholdet kan fungere for alle børn.

Hvis vi ikke fastholder flygtningebørns retskrav på undervisning i modtageklasser, får det konsekvenser for os alle. Vi mister muligheden for at få veluddannede borgere, der kan bidrage til fremtiden.

Som Unesco spørger i sin årsrapport 2016:”If you don´t understand, how can you learn?”

Lovforslaget er sendt i høring. Lad det ikke blive ophøjet til lov.

Debatindlæg bragt i Politiken d. 02.04.16