Svigt og smerte

Kollegaen bag kommentaren 'Fyret og glemt' i Folkeskolen nummer 9 kan roligt regne med, at hun ikke er den eneste, der har været udsat for en 'sjusket' afgang fra folkeskolen som tak for mange års tro tjeneste. Det er blot svært at komme ud af skabet, fordi man så bliver konfronteret med det bjerg af svigt, smerte og afmagt, man har forsøgt at lægge bag sig.

Jeg har selv i 16 år været ansat ved en skole med betydelige indeklimaproblemer. Fladt tag, hullet som en si, kraftigt svampeangreb, dårlige byggematerialer og ingen udluftning.

Fra midten af 70'erne begyndte mit jernhelbred at vakle. Eksem, tale- og åndedrætsbesvær, bihule- og blærebetændelse, svigtende hukommelse og overvældende træthed. Til sidst blev det så slemt, at jeg gik hjem fra faste timer og ikke kunne finde vej til skolen om morgenen. Jeg har endnu 12 år efter mareridt, hvor jeg skal undervise, men er fortabt i et uoverskueligt system af skemaer, tider og lokaler.

Eftersom ingen andre syntes at ville røre ved problemet, lod jeg mig vælge til sikkerhedsrepræsentant, da en sådan blev obligatorisk. Det var naturligvis en fejl. Nu stod jeg for alvor alene men mine svindende kræfter mod ledelse og skolemyndigheder. Arbejdstilsynet blev tilkaldt. Der blev udstedt påbud, som aldrig blev effektueret bortset fra opsætning af nye lamper. Det havde været billigere at vaske de eksisterende. Mine fortsatte klager blev mødt med 'saglige' modargumenter af denne kaliber: Kvinder er også umulige, når de har menstruation. Det er bare fordi, I ikke kan styre ungerne. Så opgav jeg og meldte mig syg på ubestemt tid.

Fyret efter 120-dages-reglen. Ingen penge. Ingen støtte fra den fagforening, jeg har været medlem af i 37 år. Måske fordi jeg var for syg til selv at henvende mig. Fik endelig kræfter til at søge pension. Efter stort besvær bevilgedes laveste. Lægen skønnede, at jeg stadig var i stand til at vaske op, lave mad og købe ind. Det står der virkelig i min journal. Desuden mente han, jeg ikke så værre ud, end at det med tiden nok skulle lykkes at finde en mand, som ville være villig til at forsørge mig.

Fyret uden videre som 43-årig, snydt for kvalificeret pension, ingen arbejdsindtægt (og glæde), dårlig korttidshukommelse, periodisk træthed, hypersensitiv for skimmelsvampe. Det mindste gran forårsager feber, astma, udslet og senere alvorlige muskelsmerter. Ikke anerkendt som arbejdsskade.

Kære kolleger. Find jer ikke i dårligt arbejdsmiljø. Støt dem, der klager eller bukker under.

Else Sommer

Vojens

Forkortet af redaktionen