Supervisors fornemste opgave.

Ved supervision er fysiske rammer også vigtige.

Der vælges er rum, hvor der er ro, lys og ingen forstyrrende elementer. Allerførst laves der en mundtlig, etisk arbejdskontrakt mellem supervisor og supervisant, også tidsmæssigt. En kontrakt som såvel supervisant som supervisor kan stoppe, hvis der ikke kan opnås kontakt og dialog.

Supervision har 3 hovedområder, der bearbejdes

Sag: Kort beskrivelse

Fag: Hvad handler det om, hvad siger det mig fagligt?

Person: Hvad gør det ved mig?

Hvad er mit supervisionsbehov?

I min optik er supervisors fornemste opgave at kunne stå i sig selv - og stå ved sig selv, diskret, troværdig og tydelig. Måske lyder det modsatrettet……….. ikke desto mindre er det min erfaring, at det er dér, og lige netop dér, der skabes tryghed hos supervisanten.

Hvordan ”viser” man troværdighed?

Det viser man ikke, man er troværdig, hermed mener jeg, at supervisor er i balance med sig selv, med dét der siges, og dét der gøres, samtidig og ikke mindst at opmærksomheden konstant er rettet mod supervisantens udsagn, mimik og kropssprog uden at klæde supervisianten af, uden røntgenblik, med indlevelse, aktiv lytten og rummelighed.

Det er vigtigt, at supervisor kan holde fokus, og samle op på det supervisanten har sagt uden at tolke, vurdere, analysere eller kommentere, blot gengive.

Supervisor kan bruge forskellige tilgange til at fremme forståelse, klarhed og indsigt for supervisanten. Supervision knytter sig til bevidste, selvformulerede problemstillinger.

Supervisor kan i sin tilgang være:

- undersøgende

- indkredsende

- støttende

- opklarende

- påpegende

- konfronterende

- undervisende

- bevidstgørende

Hvilken vinkel der anlægges afhænger af samspil, problemstillingens karakter, og supervisantens modtagelighed og supervisors evne til at anvende forskellige tilgange ud fra det, der kommer frem og som kan hjælpe supervisanten videre i vedkommendes egen forståelse og læring.

Som nævnt i tidligere blogs er hele ideen med supervision, at supervisanten erkender evt. blokeringer i det fagpersonlige, eller adfærd der hæmmer relationen i stedet for at fremme relationen til fælles bedste. Her tænker jeg på lærer/ lærer /ledelse relation, elev/ lærer relation og forældresamarbejde. Altså får flere handlefærdigheder.

Der kan opstå problemstillinger i forløbet, som gør, at supervisor må anbefale at vedkommende søger terapi (personlige/ private temaer, som ikke hører hjemme i supervisionen).

Som afslutning på en session er det vigtigt, at supervisor samler op på forløbet, sikrer sig at supervisanten er i ro, spørger ind til, om der er mere, der skal på bordet, gør status over evt. arbejdspunkter.

Til sidst bliver supervisanten spurgt om, hvordan forløbet er OPLEVET både i forhold til indhold og proces, og hvad vedkommende selv kan gøre for at komme videre.

En ny aftale kan laves.

Gruppesupervision vil bl.a. blive temaet næste blog.